Hvordan ville du reagere, hvis Shrek begyndte at tale til dig direkte oppe fra biograflærredet? Hvis han for eksempel fortalte dig, at det er uhøfligt at sidde med benene oppe, og takkede dig præcis det sekund, du igen placerede benene solidt på jorden?
Skruer vi tiden fire år tilbage, fik Petter Madegård, animationsinstruktørelev fra Den Danske Filmskole, en idé til et koncept, der gør det muligt for publikum at interagere med animerede figurer på et lærred, præcis som i scenariet ovenfor. Han præsenterede sin idé til producerelev Jakob Balslev og sammen udviklede de Cinema dell'Arte.
Cinema dell'Arte fungerer – lidt forsimplet – ved, at skuespillere ifører sig en særlig dragt, som gør det muligt at optage deres bevægelser med motion capture og sende dem til en computer. Computeren transformerer bevægelserne til tredimensionelle, animerede figurer, der bevæger sig på lærredet i samme øjeblik som skuespillerne. Samtidig kører en live-optagelse af publikum foran skuespillerne, så de kan reagere spontant på, hvad publikum siger og gør.
Moderne Commedia dell'Arte
Som navnet antyder, er Cinema dell'Arte stærkt inspireret af den klassiske italienske teaterform, Commedia dell'Arte - en ofte improviseret form for 'under-bæltestedet'-komedie, hvor skuespillerne bar masker og altid spillede samme faste karakterer. Og hvor det ikke var uvant, at publikum smed tomater på scenen, hvis de var utilfredse med, hvad de så. Det var især relationen mellem skuespillerne og publikum, der i sin tid fangede Petter Madegårds opmærksomhed.
"Der var en hel anden energi på scenen dengang. Når du går i teateret eller i biografen i dag, bliver du lukket ind i en mørk sal. Så er det som om, du slet ikke eksisterer. Der er kun værket på scenen," siger Petter Madegård, der fik idéen til at videreudvikle Commedia dell'Arte-konceptet og tænke det sammen med moderne medier og animationsfilm.
Sammen med Jakob Balslev fandt han hurtigt frem til, at filmmediet i sig selv ikke var tilstrækkeligt til moderne Commedia dell'Arte. Det krævede først og fremmest et live publikum. Og så var der noget tiltrækkende over den illusion, som de maskebærende skuespillere skabte, der ikke lod sig oversætte til film.
"På samme måde som skuespillerne dengang bar masker, der blev et symbol på den karakter, de spillede, så bliver animationskaraktererne til en maske for skuespillerne i Cinema dell'Arte. Publikum skal gerne blive i illusionen, i magiens verden, og det opstår i det direkte møde mellem den animerede karakter og publikum. Det er i masken, at legen opstår," siger Petter Madegård.
Der er aldrig to forestillinger, der er ens
Legen kommer til udtryk i interaktionen mellem publikum og skuespillere. Når for eksempel publikum skal hoppe i takt med den fortryllede prins i skikkelse af en frø i forestillingen "Prinsessen og frøen", som er Petter Madegårds afgangsprojekt fra Den Danske Filmskole. Publikum er på den måde med til at præge forestillingen, og der er aldrig to forestillinger, der er ens.
Men hvordan styrer man handlingen, når publikum i høj grad er med til at bestemme, hvilken vej forestillingen skal gå? Og skal handlingen overhovedet styres?
"Det er klart, at der skal være en vis form for styring, ellers kan det hurtigt virke formålsløst. Man kan kalde Cinema dell'Arte kontrolleret interaktion. Der er nogle faste scener, hvor interaktion vil være for krævende, og så har vi en fortæller, som står sammen med publikum. Han er en slags ambassadør for publikum og kan være med til at styre handlingen," siger Jakob Balslev og fortsætter:
"Det sætter samtidig store krav til skuespillerne, som skal være 100 procent i karakter hele tiden. De skal på stående fod kunne fange, hvornår de skal være frække, hvornår de skal være sympatiske, og hvornår de skal være excentriske. Det er jo en kunstart i sig selv."
Ny kontrakt med publikum
"Prinsessen og frøen" er den foreløbige kulmination på de to filmmænds arbejde med at finde frem til, hvordan konceptet egner sig bedst. Egner Cinema dell'Arte sig for eksempel bedst til børn eller voksne? Og skal forestillingen foregå i en biograf eller i en teatersal?
"Vi har i første omgang fundet frem til, at Cinema dell'Arte på nuværende tidspunkt egner sig bedst til børn. De har en evne til hurtigere at acceptere og sætte sig ind i nye måder, ting fungerer på," siger Petter Madegård.
For at gøre oplevelsen så autentisk som muligt, er det nødvendigt at forme det rum, som forestillingen udspiller sig i. Salen er derfor bygget som en skov, der svarer til universet i "Prinsessen og frøen". Træer omslutter lærredet og publikum, som skal sidde på træstubbe med en mørkegrøn ”skovbund” under fødderne. Det handler om at finde en helt ny måde at kommunikere med publikum.
"Man har en kontrakt med publikum, når de går i biografen eller i teateret. De ved, hvordan de skal opføre sig, så snart de træder ind i salen. For eksempel ved at slukke deres mobiltelefon og tie stille under forestillingen. En sådan kontrakt har vi endnu ikke ved Cinema dell'Arte. Vi er meget spændte på, hvordan børnene reagerer, om det er svært for dem at forstå," siger Petter Madegård.
"Vi vil ikke definere Cinema dell'Arte som hverken teater eller film. Det er en helt ny kunstart. Vi ser stadig konceptet som et legetøj, som vi kan forme i alle mulige retninger. For os handler det nu om at se, hvordan folk tager imod det, og hvordan vi bedst fører Cinema dell'Arte videre," siger Jakob Balslev.
I denne uge har "Prinsessen og frøen" premiere sammen med fem andre afgangsproduktioner fra Animationsuddannelsen på Den Danske Filmskole. "Prinsessen og frøen" spiller på følgende tidspunkter:
11. juni kl. 15:00
13. juni kl. 12:00
13. juni kl. 14:30
15. juni kl. 16:00
15. juni kl. 20:00
16. juni kl. 11:00
16. juni kl. 13:00
16. juni kl. 15:00
Billetter kan bestilles på billet@cinemadellarte.dk
Se teaser for Cinema dell'Arte nederst.
Se trailer Filmskolen 1 og 2