Henrik Bo Nielsen fortsætter som direktør på DFI

FORLÆNGELSE. Det Danske Filminstituts bestyrelse har på et møde den 7. juni besluttet at forlænge ansættelsen af direktør Henrik Bo Nielsen frem til sommeren 2016.

Henrik Bo Nielsen kom til Filminstituttet i august 2007 fra en stilling som administrerende direktør på Dagbladet Information.
 
Joachim Malling, formand for det Danske Filminstituts bestyrelse, udtaler:
 
"Jeg er meget tilfreds med og glad for, at en enig bestyrelse har forlænget Henrik Bo Nielsens ansættelse som administrerende direktør for Det Danske Filminstitut til sommeren 2016. Det betyder, at kontinuiteten i gennemførelsen af den gældende filmaftale er sikret, og at bestyrelsen også kan se frem til at forberede, hvad der skal ske derefter, i et fortsat konstruktivt samarbejde med Henrik Bo Nielsen."

Henrik Bo Nielsens nuværende kontrakt udløber i juli 2013.