Skuespil er den ultimative frihed

PORTRÆT. Direkte fra teaterskolen og ind i en hovedrolle og en hædersplads som Shooting Star i Berlin. 27-årige Joachim Fjelstrup, der spiller beatpoeten Eik Skaløe i Ole Christian Madsens "Steppeulven", har talt med Per Juul Carlsen om at være stolt af sit stolte fag.

"Indtil videre har det fungeret ret godt for mig bare at tage det, jeg får tilbudt, og så gøre det bedste, jeg overhovedet kan," konstaterer Joachim Fjelstrup. Og det er svært at være uenig i. Den 27-årige skuespiller har medvirket i to spillefilm og to kortfilm og er valgt som en Shooting Star på årets festival i Berlin, hvilket er en filmverdenens fineste udmærkelse til unge skuespillere. Hans taktik kan næsten ikke fungere bedre.

"Det er den ultimative frihed. Der er ingen regler. Man kan være så aggressiv, som man vil, uden at være bange for, at den anden slår igen." – Joachim Fjelstrup

Det er det historiske drama "Steppeulven", der åbnede Shooting Star-juryens øjne for Joachim Fjelstrup. I filmen, der havde verdenspremiere sidste år på filmfestivalen i Toronto og dansk premiere den 19. februar, genopliver han den danske rocksanger Eik Skaløe fra bandet Steppeulvene. Gruppens eneste album "Hip" udkom i 1967 og blev med tiden en klassiker, primært takket være Skaløes frit fabulerende tekster og hans Bob Dylan-inspirerede anti-skønsang. 

Kort efter udgivelsen af "Hip" rejste Skaløe til Nepal, og i oktober 1968 blev han fundet død, 25 år gammel, på grænsen mellem Indien og Pakistan. På sig havde han en seddel med ordene: "Til myndighederne: Som jeg forventer, at I har regnet ud, er dette et planlagt selvmord. Ingen andre end den onde person inden i mig bærer skylden. tilgiv mig, Eik Skaløe." Den gådefulde død gjorde meget hurtigt beatnikken Skaløe til en myte i dansk rock.

Pondus og vingefang

Itsi-Bitsi_450Marie Tourell Søderberg og Joachim Fjelstrup som Iben Nagel Rasmussen og Eik Skaløe i "Steppeulven". Foto: Per Arnesen

"Jeg føler mig meget heldig," fastslår Fjelstrup. "Filmen havde været ti år undervejs, men skulle tilfældigvis indspilles to måneder efter, at jeg var færdiguddannet som skuespiller – og jeg ligner Skaløe, og rollen passer til mig."

Man kan godt kalde det held, men han ligner ikke bare en heldig knøs, den unge mand, der har hovedrollen i "Steppeulven". Fra første scene træder Fjelstrup frem med pondus og vingefang som den unge digter, der drømmer om at ændre verden og om at gøre sig fri – men samtidig har meget svært ved at løsrive sig fra sin ulykkelige kærlighed til sjælefrænden Iben Nagel Rasmussen. Eik Skaløe var på én gang en søgende ung mand og en moden tænker, og den balance mellem skrøbelighed og styrke rammer Fjelstrup forbavsende rent i sin første filmrolle.

At Joachim Fjelstrup ligner Eik Skaløe er i øvrigt noget af en tilsnigelse. Som Ole Christian Madsen, instruktøren bag "Steppeulven", gør opmærksom på, var Skaløe 1,63 meter høj, mens Fjelstrup tårner anderledes mandigt op med sine 1,93. Og Madsen valgte først Fjelstrup efter et længere arbejdsforløb med 3-4 andre potentielle Eik’er.

Tabte sig 7 kilo

"Vi vidste hele tiden, at Joachim var et kvalificeret bud, men det var først, da der skete en transformation med Joachim undervejs, at vi vidste, han var den rigtige. Jeg har aldrig arbejdet med en skuespiller, der forberedte sig så grundigt til en rolle," understreger Madsen, der vel at mærke har arbejdet med så store navne i dansk film som Mads Mikkelsen, Paprika Steen og Anders W. Berthelsen.

Som eksempel nævner Madsen, at den i forvejen slanke Joachim Fjelstrup tabte sig syv kilo for at spille den afmagrede Skaløe i slutningen af filmen. Alligevel var Fjelstrup hele tiden i tvivl om, hvorvidt han havde tabt sig nok.

"Jeg håber, jeg kan bevare den der angst for at fucke op," tilføjer Fjelstrup. "Den angst gør mig arbejdsom. Hvis jeg gik ind til noget med en fornemmelse af, at det her kan jeg godt, risikerer jeg hurtigt at gøre mit forarbejde for dårligt. Når skuespil er fedt, er det noget af det sejeste, der findes."

På spørgsmålet om, hvorfor skuespil er noget af det sejeste, svarer Fjelstrup: "Det er den ultimative frihed. Der er ingen regler. Man kan være så aggressiv, som man vil, uden at være bange for, at den anden slår igen. Det er jo sindssygt tarveligt at drille en, der stammer, som jeg gør i 'Steppeulven'. Det gør man bare ikke. Der er en frihed i at give slip på sig selv og sine hæmninger, og bagefter er vi skuespillere jo gode venner igen."

I Roni Ezras "9. april", om den dag i 1940 da nazityskland invaderede Danmark, har Fjelstrup en mindre rolle som en dansk soldat, der svarer igen. Og der breder sig et saligt smil i hans ansigt, da han siger: "Jeg er typen, der hurtigt bliver ironisk og pakker ting ind. Men der er noget lækkert i at sige 'det her er den vigtigste dag i mit liv', sådan som min karakter gør i filmen."

"Steppeulven" har dansk premiere 19. februar, mens "9. april" har premiere 12. marts.

Shooting Stars afholdes hvert år under Berlin Filmfestivalen som et initiativ, der skal promovere nye europæiske skuespillere og hjælpe dem på vej i deres internationale karriere.

Artiklen har været bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM Berlin Issue 2015.