Ole Christian Madsens "Flammen & Citronen" får premiere i Tyskland torsdag den 28. august.
Inden da er der dog lagt op til festligheder med to gallapremierer. I Flensburg vises "Tages des Zorns", som filmen hedder i Tyskland, for ikke mindre end 1100 inviterede tirsdag den 26. august. Blandt de deltagende er ministerpræsidenten for Schleswig-Holstein, Peter Harry Carstensen, sammen med et stort opbud af tysk presse, lokalpolitikere og repræsentanter for det danske mindretal i Nordtyskland samt filmens instruktør, producere og stjerner. Dagen efter er der gallapremiere i Berlin. Derefter kan tyskerne se filmen i 34 byer.
Den 19. september er der norsk premiere på og fra slutningen af september kan "Flammen & Citronen" erhverves på dvd og blu-ray i Danmark.
Filmen blev for en uge siden udtaget til Toronto International Film Festival, som afholdes 4.-13. september.