Byen Petit Bois står over for Venus-passagen, den astrologiske konstellation, der får alle til at give efter for deres seksuelle lyster. En astrologisk orden driver en pigeskole i byen og sender den unge hr. Armand dertil med et pulver, der skal begrænse kønsdriften. Samtidig har en professor opfundet et pulver med den stik modsatte effekt, og de to mænds kufferter forbyttes. Det medfører liv og glade dage i pigeskolen og på byens bordel.
Roskilde, Slagelse, Odense, Horsens, Esbjerg, Århus, Aalborg, Carlton, Drive In Bio
Kommentar
"I Jomfruens tegn" indledte en serie sex-lystspil, hvor stjernetegn indgik i titlerne. I modsætning til sengekant-komedierne indeholdt stjernetegns-filmene fra starten sex-scener, der absolut intet overlod til fantasien. Kun "I Jomfruens tegn" var instrueret af Finn Karlsson, de øvrige af Werner Hedman. Karlsson tilstræbte en mere surrealistisk stil. De færreste anmeldere havde noget godt at sige om filmen.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.