Beate er gift med præsten Lauritz. Men deres ægteskab er uforløst og ulykkeligt. Lauritz' intense religiøsitet påbyder ham afholdenhed. I sin længsel efter varme og kærlighed bedrager Beate sin mand. Hun bliver gravid, men hendes forventningsfulde lykke gør hende blind. Hun bemærker ikke den forandring, der nu sker med Lauritz. Selv ikke da han erklærer barnets komme for et guddommeligt tegn, bliver hun mistænkelig.
Optaget i sommeren 1986 på locations på Stevns, i Fakse, på Anholt og i studie i Sydhavnen.
Filmen vandt førsteprisen som den mest interessante fiktionsfilm på The International Film School Festival i München i 1987.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.