Hærvejen var og er det kulturelle og handelsmæssige forbindelsesled mellem Danmark og det sydlige udland, og navne som Oksevejen, Sakservejen, Adelsvejen eller Romavejen fortæller i sig selv en del af vejens historie. Handlende, missionærer, munke, riddere, konger, og studedrivere - alle har de rejst ad de jyske veje.
Den poetiserende dokumentarfilm fortæller i glimt Hærvejens historie ved at føre sin tilskuere ad de endnu eksisterende gamle vejspor, over de gamle broer, til vadesteder, kirker og kroer. Den lader også historiske personer puste liv i landskabet, f.eks. Steen Steensen Blicher og Kaj Munk, som mindes med stenkorset ved vejen i Hørbylunde ved Silkeborg. Til filmens slutbillede synger Pia Raug Kaj Munks "Den blå anemone".
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.