Skuespiller, instruktør. Født 11/3 1870, død 17/6 1926 - 56 år gammel. Gift med skuespillerinde Ingeborg Rasmussen (1868-1926).
Debuterede på scenen i 1893 og kom til Casino i 1895, hvor han fik stor succes. Han var fast knyttet til teatret af flere omgange, og i 1914 blev han direktør indtil 1919, hvor staten overtog teatret.
Medvirkede i film hos Nordisk Film allerede fra 1908. Avancerede til 'kunstnerisk leder' efter Viggo Larsen - dvs. at han formentlig instruerede størstedelen af de film, der blev indspillet i begyndelsen af sæsonen 1910. Han blev dog allerede afskediget i oktober 1910, hvorefter August Blom overtog instruktionsopgaverne og den kunstneriske ledelse.
I 1912 blev han engageret hos Kinografen, men her blev det kun til sporadiske filmopgaver. Han fik dog en rolle hos Benjamin Christensen i 1914 i "Det hemmelighedsfulde X".
Holger Rasmussen, der spredte sin virkelyst over mange ting, udgav flere bøger, både noveller og digte, og forsøgte sig også som komponist.
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Det røde Alfabet | 1916 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Det hemmelighedsfulde X | 1914 | Flådeofficer | DK/Spillefilm |
Kansleren kaldet "Den sorte Panter" | 1912 | Grev Furelloz, kanslerens adjudant, Manus | DK/Spillefilm |
De to Hjem paa Nørrebro | 1911 | Instruktion | DK/Kort fiktion |
Kean | 1910 | Instruktion | DK/Kort fiktion |
Hvem er hun? | 1910 | Instruktion, Laroque | DK/Kort fiktion |
Magdalene | 1910 | Instruktion, Jensen, formanden | DK/Kort fiktion |
Revolutionsbryllup | 1910 | Instruktion | DK/Kort fiktion |
Dobbeltgængeren | 1910 | Instruktion | DK/Kort fiktion |
Flugten over Atlanterhavet | 1910 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Alene i Verden | 1908 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Hittebarnet | Instruktion | DK/Kort fiktion | |
Guldgossen | Gesällen Bergkvist | U/Spillefilm | |
Sølvdaasen | Medvirkende | DK/Kort fiktion | |
Den lurende Død | Medvirkende | DK/Spillefilm |