Katia Forbert Petersen

Fotograf, instruktør og producer. Født 6/2 1949 i Polen, datter af filmfotograf Wladyslaw Forbert. Uddannet som fotograf på Den Polske Filmskole i Lodz. Har arbejdet i Danmark siden 1973, fotograferet ca. 150 film, deriblandt tre feministiske spillefilm: den danske "Ta' det som en mand, frue" (1975) samt de to tyske "Die Macht der Männer ist die Geduld der Frauen" (1978) og "Die Allseitig reduzierte Persönlichkeit - Redupers" (1978). Hun har yderligere arbejdet i udlandet som fotograf for ZDF og for National Film Board of Canada.

Katia Forbert har dog mest fotograferet kort- og dokumentarfilm, ofte i samarbejde med kvinder som Mette Knudsen (”Frihed, lighed, stemmeret” 1990, ”Grevindens døtre 2001 og ”Vejen er lang – om kvindebevægelsens historie” 2016), Elisabeth Rygaard (”En fugl under mit hjerte” 1981, ”Din daglige dosis” 1986 og ”En hård dags nat 1987) og især Annette Mari Olsen (”Bag bjergene” 2004, ”Mit iranske paradis” 2008 og ”Voldtægt som krigsvåben” 2014). Katia Forbert og Annette Mari Olsen stiftede i 1989 produktionsselskabet Sfinx Film/TV. Derudover har Katia Forbert været instruktør og medinstruktør på over 20 film, deriblandt "Mand med kamera" (1995), "Von Triers 100 øjne" (2000) og ”Min egen motorhest” (2001).

Mange af Katia Forberts film omhandler kvinde- eller børneemner, men det er ikke et bevidst kvindepolitisk valg. Om sin status som kvindelig fotograf i et mandsdomineret fag har hun udtalt til Information i 1985:”Jeg tror man skal være meget dygtigere som kvinde, for man mødes på forhånd med skepsis. Kan hun nu stå distancen? Er hun ikke for usikker? For tøvende, for eksperimentererlysten eller simpelthen for fysisk svag til at klare ræset”.

Har modtaget Dansk Filmfotograf Forbunds årspris 1992, Specialprisen for Bedste Fotografering på ITVA-festivalen i Kbh. 1997 og 1999, pris for Bedste Fotografering på ITVA-festivalen i New Orleans, USA 1998, samt WIFTs – Women in Film and Television – ærespris Den Gyldne Havfrue i 2001.