Pernille Højmark

Skuespiller. Født 21/5 1960.

Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1980-83. Er ved siden af skuespillerkarrieren sangerinde i gruppen Sweethearts, som hun stiftede med sin mand, bassisten Kim Kidholm i 1987.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun tynges ikke af forfængelighed, men går lige til biddet. Det livsnære er hendes styrke, når hun - ofte rap i kæften og rå i mælet - spiller en kvinde af folket, der har prøvet lidt af hvert. Men under den umiddelbart bryske facon er der altid en stærk åre af menneskelighed, og ofte fornemmer man den hårde overflade som et skjold over en søgende åbenhed.

Det er på tv, hun har markeret sig stærkest. Med socialrealistiske hovedroller som hårdt prøvet kassedame i "Superdame" (1991) og enlig arbejdsløs i "Eva" (1994) - begge tv-film af Vibeke Gad - formede hun figurer, som fører direkte frem til den storbyseje alene-mor og vognmand Lotte, der i DR-serien "Taxa" (1997-99) blev hendes endelige folkelige gennembrud som skuespiller.

Hun medvirker i samtlige 56 afsnit, underbygger seriens storbyrealistiske atmosfære som kvinden, der har prøvet lidt af hvert, og bliver dermed et godt identifikationspunkt for et stort kvindeligt publikum. Desillusioneret, men samtidig impulsiv og håbefuld giver hun selv de mest romantiske scener et asfaltråt strejf og overbeviser totalt om ægtheden i sin figur, der langsomt udvikler sig til det mere modne og ender med at realisere drømmen om større selvstændighed.

Efter en minirolle i komedien "Når engle elsker" (1985) markerer hun sig for første gang som Kirsten Lehfeldts sygeplejerske-kollega og veninde i "Flamberede hjerter" (1986), hvor hun viser sin naturlige replik og en vis sødme i en lidt svagt defineret rolle.

Hun er igen sød sygeplejerske i "Himmel og helvede" (1988), men mere kød er der på hovedrollen i Carsten Frombergs talentfulde 50 minutters afgangsfilm fra Filmskolen 1989, "Kærlighed på en bumpet vej", hvor hun spiller fire år ældre end sin alder som en 32-årig kvinde forelsket i Sune Otterstrøms 16-årige Mik fra opgangen.

Ellers ses hun i velspillede biroller. I Helle Ryslinges satire "Sirup" (1990) placeres hun mod sin type som kunstnerkollektivets evigt udglattende moderlige indslag. Blandt hendes senere roller er Jomfru Helmer i Anders Refns "Sort høst" (1993) klart den bedste - et skarpt og hvast elskerinde-portræt. Og en stærk præstation er også hendes udviklingshæmmede Sara i Vibeka Gads tv-film "Tusindfryd" (1998) efter Martha Christensens roman. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]