"En kærlighedshistorie – " siger instruktør Nicolo Donato med eftertryk. "Det er frem for alt en kærlighedshistorie."
Og det er det. Også selvom set up’et er utraditionelt. "Broderskab" er en både voldsom, øm og overraskende fortælling om et hemmeligt kærlighedsforhold mellem to mænd. Med en afdæmpet, til tider rå realisme og et undersøgende, håndholdt kamera tegner Nicolo Donato et billede af kærlighedens irrationelle natur.
Korpsånd og næstekærlighed
Thure Lindhardt og David Dencik spiller de to hovedpersoner med en intens kombination af styrke og sårbarhed. Lindhardt og Dencik skaber et spændingsfelt omkring deres karakterer, når de indre konflikter afspejles i modsætningsfyldt udstråling. Fåmælte og eksplicit maskuline gør de to hovedpersoner, hvad de kan for at dække over de følelser, som truer med at vælte deres verden omkuld.
"Broderskab" handler om Lars (Thure Lindhardt), der efter en mislykket karriere i militæret bliver tiltrukket af fællesskabet i en lille, nynazistisk gruppe – snarere som et oprør mod sin dominerende mor end af ideologiske årsager. Gruppens leder ser et stort lys i Lars, selvom lederens højre hånd Jimmy (David Dencik) er skeptisk; han vil hellere have sin lillebror Patrick (Morten Holst) ind i gruppen.
Men da Jimmy og Lars bliver sendt ud i gruppelederens sommerhus for at istandsætte det, er vibrationerne mellem de to tavse mænd ikke til at tage fejl af. Dybt splittet mellem deres følelser for hinanden og den ideologi, de dyrker, indleder de et forhold, velvidende, at man ikke slipper ustraffet for at lægge sig ud med gruppens værdier.
Ind i filmen
Identitetskonflikterne springer frem i lys lue, når filmens forskellige broderskaber sættes i spil overfor hinanden. "Broderskab" er 34-årige Nicolo Donatos debutspillefilm. Han har en baggrund som internationalt anerkendt modefotograf, men for 7 år siden fik han nok af modebranchen. Han ville lave film – koste hvad det ville. Mens han ernærede sig med restaurantjobs – bl.a. i Zentropas kantine – fik han undervisning af bl.a. Asger Leth og nærstuderede massevis af film af forbilleder som Lars von Trier, Wong Kar Wai, Jørgen Leth, Gus van Sant og Jim Jarmusch. Samtidig med at Nicolo Donato arbejdede på at opbygge et netværk i filmbranchen (og her er Zentropas kantine et godt udgangspunkt!) lavede han en håndfuld kortfilm. De to seneste, "Min mors kærlighed" (2005) og "Togetherness" (2006), er blevet screened i Cannes.
Afmagtens ideologi
Ideen til "Broderskab" opstod, da Nicolo Donato så den tyske dokumentarfilm "Men, Heroes and Gay Nazis" af Rosa von Praunheim. Donato, der har dansk/italienske rødder, var som helt ung oppe at toppes med nynazister.
"Man kan være uenig med folk om deres meninger, men man skal ikke dømme nogen på deres hudfarve. Selvom det er svært at elske alle mennesker, synes jeg, man skal forsøge. Jeg ved godt, det lyder hippieagtigt. Men man skal respektere hinanden. Og hvis der opstår uenighed, så må de andre gå eller også må man selv gå. Vold er tabu og et tegn på uintelligens. Jeg betragter nynazister som nogle mennesker, det er synd for. At gribe til vold er et tegn på afmagt. De har forsøgt at løse deres problemer på anden vis, men det er mislykkedes og de føler sig magtesløse. Så er det, mennesker begynder at slå."
Nicolo Donato var fascineret af det paradoks, der ligger i at være homoseksuel nynazist, og kunne se en spændende historie i det. Den præsenterede han for skuespiller Thure Lindhardt, som syntes godt om ideen. Herefter kontaktede Donato skuespiller Morten Holst og hans far, producent Per Holst, der også var interesserede i projektet. Nu kom manuskriptforfatter Rasmus Birch på banen og udviklede manuset sammen med Donato. Filmen fik støtte fra Filminstituttets pulje RÅFILM, som er målrettet spillefilm med budgetter under 10 mio. kr. David Dencik og Nicolas Bro kom på banen og "Broderskab" var en realitet.
"Jeg går altid efter at arbejde sammen med folk, der er bedre end mig, så jeg kan lære af dem," siger Nicolo Donato. "Jeg synes, det er enorm vigtigt at have respekt for filmmediet. At elske og respektere det, og samtidig at provokere det, bryde reglerne og lade være med at gå efter bogen. Filmsproget ændrer ikke sig selv."
Publiceret første gang på engelsk i FILM#66 i forbindelse med Cannes 2009