En hyldest til skønhed og mangfoldighed

TURNING. Det er ikke nogen tilfældighed, at "Turning" er produceret her i Skandinavien, sagde Antony Hegarty, da han sammen med instruktør Charles Atlas og medvirkende Johanna præsenterede filmen i Filmhuset i København i går. "Turning" blev vist til afslutningsgalla på CPH:DOX og kan ses Grand den 15. november kl. 17:00.

Verden i dag har brug for feminine kvaliteter og energier, og netop på det felt er de nordiske lande frontløbere, sagde Antony, der med Antony and the Johnsons er kendt for sin inciterende og længselsfulde musik.

"Turning" er klippet af den dansk-svenske klipper Åsa Mossberg, og det er den danske producent Vibeke Vogel, Bullitt film, der har introduceret Atlas og Mossberg til hinanden.

I 2006 turnerede Antony og Atlas i Europa med deres musikperformance "Turning" med Antony som musikalsk frontfigur og Atlas som skaber af koncertens visuelle univers. Filmen "Turning" undersøger hjertet i den performance.

”Jeres værdighed, jeres skønhed. Tænk på de to ord, når I står på scenen i aften”, formaner Antony blidt opmuntrende de transsexuelle performere i "Turning" før de går på scenen, hvor de – enkelt og virkningsfuldt – blot står, roterende, til stede og synlige i al deres sårbarhed og styrke.

For Antony og Atlas var hverken forestilling eller film skabt med et bevidst tema eller budskab. Men filmen blev, ifølge både Anton, Atlas og Johanna, større end summen af delelementer. En hyldest til skønhed og mangfoldighed – og en transformation af de medvirkende, der alle oplevede at komme styrkede ud af arbejdet med forestillingen.

CPH:DOX 2011

CPH:DOX løber fra den 3. til den 13. november.

Læs mere og køb billetter på www.cphdox.dk

"Det var fantastisk mulighed," siger Johanna. "Vi var hinandens vidner i en forvandlingsproces, en meget stærk følelsesmæssig oplevelse for os alle sammen."

Læs mere om Turning i FILM#73.

"Turning" er støttet af Det Danske Filminstitut.

CPHDOX_210