Den 25. januar 2011 begyndte opstanden i Egypten. Der skulle være en stor demonstration mod Mubarak inspireret af omvæltningerne i Tunesien, hvor præsidenten var blevet afsat kort forinden. Sammen med sin ven og medinstruktør Karim El Hakim gik Omar Shargawi på gaden.
"Vi ville bare ned at filme det ... og pludselig var vi en del af det. Politiet begyndte at skyde med skarpt mod demonstranterne. Mens vi gav førstehjælp til en, der var ramt, blev vi anholdt og banket af det hemmelige politi, som slæbte os ud til et militærfængsel i ørkenen," fortæller Omar Shargawi.
Kun fordi de havde vestlige pas blev Shargawi og El Hakim løsladt.
"Det hele skete meget hurtigt. Vi startede bare som tilskuere til en demonstration, og pludselig var vi midt i revolutionen. Vi oplevede mere død og ødelæggelse hver eneste dag af revolutionen, end vi havde oplevet i hele vores liv inden," forklarer instruktøren.
Shargawi og El Hakim indfangede med deres kameraer, hvordan revolutionsoptimismen bliver afløst af frygt for militærets hensynsløse brutalitet. Revolutionen i Egypten er ikke færdig endnu, mener Shargawi.
"Mange bliver stadig anholdt eller forsvinder bare. Selv om Mubarak er faldet, er det stadig de samme mennesker, der sidder på magten."
Et projekt skifter retning
Shargawi var ved at udvikle en dokumentarfilm om gadebørn i Cairo, da tingene begyndte at tage fart.
Efter nogle hurtige telefonopkald til filmkonsulent Dorte Høeg Brask var der grønt lys for at tage projektet i en helt anden retning.
"Jeg fortalte ham, at han skulle gøre det, han syntes var rigtigt i situationen. Og situationen krævede, at han rettede blikket et andet sted hen. Der var noget større på spil her. Få uger senere kom han hjem med en lille revolution på bånd," siger Høeg Brask.
Filmen, der på personlig vis skildrer de voldsomme omvæltninger, er produceret af Carsten Holst for Globus ApS.
Det Danske Filminstitut har støttet filmen med samlet 1.045.000 kr., heraf 600.000 kr. i produktionsstøtte.