"Vi har det på samme måde. Jeg ville også være lost, hvis jeg ikke lavede det, jeg gør. Jeg har verdens bedste job, og jeg er heldig, ligesom Rasmus, at være nået dertil, hvor jeg kan leve af det."
Ordene er Daniel Denciks, der i dag debuterer som dokumentarfilminstruktør med cykelfilmen "Moon Rider". Den unge cykelrytter Rasmus Quaade er i centrum for filmen, der følger det unge naturtalents forsøg på at blive professionel cykelrytter og podiebestiger til VM i enkeltstart. De to mænd deler en kompromisløs kærlighed til det, de gør. Alligevel levede Rasmus Quaade ikke op til Denciks forventninger til at begynde med.
"Jeg ville lave en heltefilm, og så fandt jeg Rasmus, der ikke var interesseret i at være en helt," beretter instruktøren.
Ligesom en narkoman, der har brug for sit fix, beskriver Quaade, at han har brug for at presse sin krop helt derud, hvor der kun er lidelse tilbage. Derud, hvor døden kan vente om næste sving. Hvor dæk og åndedræt kan punktere på samme tid og for altid sætter ham ud af spillet. Det usædvanlige ved Rasmus Quaade er ikke blot hans evne til at presse sig selv til det alleryderste. Det er også hans måde at formulere sine tanker på. Han er næsten for klog til sit eget bedste, siges der i filmen.
"Rasmus er sin egen værste fjende," fortæller Dencik, der beskriver cykelsporten som en ekstremsport, hvor kvantiteten af træning er vigtigere end noget andet. "Cykelrytterne sidder på en cykel i 8 timer om dagen. De foretager sig intet andet end at cykle. Det kræver sin mand. Cykelryttere er specielle mennesker, særlinge ligefrem."
Dencik
Dencik er uddannet klipper fra Den Danske Filmskole, og han kan også kalde sig forfatter og manuskriptforfatter. Han har blandt andet skrevet manuskriptet til Frederikke Aspöcks film "Labrador", der blev vist i Cannes i 2011, og så har han udgivet flere digtsamlinger. Det er det kreative og kunstneriske virke, der i mange, mange år har præget den 40-årige Denciks arbejdsliv. Men det er cykelsporten, der har leveret de største helte til hans barndoms drømmerier.
"Tidligere var jeg helt vild med cykelsport på grund af de fantastiske individuelle præstationer. Faktisk har jeg altid været mere betaget af cykelryttere end af forfattere eller filmskabere."
I dag beskriver Dencik cykelsporten som "dødssyg". "Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere er besat af cykelsport. Jeg har altid været draget af det mytiske og mystiske ved sporten, og det håber jeg, har forplantet sig i filmen. Men selv er jeg blevet kureret."
De mødtes i sproget
Under filmoptagelserne opstod der et særligt slægtskab mellem Daniel Dencik og Rasmus Quaade. "Vi rejste rundt sammen en hård, lang vinter. Med alle andre end mig, talte han om cykelsport. Med sin mor, med sin træner. Jeg snakkede med ham om alt andet. Derfor blev jeg næsten en slags psykolog for ham," fortæller Dencik.
Men de fandt også fælles fodslag i deres fælles forkærlighed for at skrive. Quaade skriver blogindlæg om sine bedrifter, og det var disse skriverier, Dencik benyttede som grundform for den voice-over, der følger Super8-optagelserne af cykelrytteren og hans gøren og laden.
"Så sad han som en anden skuespiller og indtalte teksten, vi tog det om igen og igen, skar et ord væk her, forfinede en sætning der. Det tror jeg, han nød."
I filmen hører man Quaades overvejelser om sin karriere via en voice over. Billederne er optaget på Super8, og da et smalfilmskamera ikke kan optage lyd, er de to fortællende elementer sat sammen i klipperummet. Det har haft betydning for, hvor fortrolig, Dencik kunne blive med Quaade, mener instruktøren selv.
"Jeg valgte ret tidligt i samarbejde med konsulent Jakob Høgel fra New Danish Screen at arbejde med en lille værktøjskasse. Man kan kalde det en slags benspænd," siger han.
"At benytte Super8 film viste sig at være et lykketræf. Godt nok gik jeg glip af nogle scener, fordi man kun kan optage 2 minutter ad gangen på et smalfilmskamera, men til gengæld opstod der en anden intimitet. De medvirkende skulle ikke forholde sig til hinanden, men kunne reflektere og fortælle til mig i enerum. Jeg vandt deres tillid ved ikke at være journalist, Ved ikke at stille dem kritiske spørgsmål om doping, som de ellers normalt bombarderes med."
Når man siger dansk cykelfilm, må man også sige Jørgen Leth. Og netop han rejser da også rundt sammen med Dencik og Quaade og introducerer "Moon Rider". Men hvordan bevæger man sig ud af Jørgen Leths skygge, når man vælger at tage filmisk livtag med cykelsporten?
"Jeg måtte lave noget, der nærmest var det helt modsatte af det, Jørgen har lavet. Og jeg tror da også, at enhver sammenligning mellem min og hans film hører op ved det allerførste billede i "Moon Rider". Jørgen Leth har et enormt overblik, han sidder med adgang til en masse billeder, når han kommenterer Tour de France. Jeg har i stedet valgt at bevæge mig helt ind i maskinrummet på et cykelløb."
Se trailer og læs - Premiere på "Moon Rider"