Nogle bruger den jordnære betegnelse "levende billeder". Franskmændene hiver sig op på den mere højttravende beskrivelse "den syvende kunstart". Andre kalder den "illusionernes" eller "magiens" kunstart. Men filminstruktøren Michael Noer har et fjerde – og usædvanligt – kælenavn til filmmediet.
"Film er jo pikkens kunstform," konstaterer han – og ser ud, som om han lige har sagt noget helt almindeligt. "Film kan det der fuldstændig BANG! lige i hovedet på dig. Det er fysisk."
Michael Noer holder af at kommunikere direkte og uden indpakning. Både når han laver film og når han taler.
"Jeg kan huske to klip fra undervisningen i filmhistorie på Filmskolen. Det ene er et tog, der kommer kørende direkte mod publikum. Det andet er en cowboy med en pistol. Det er jo grundbestanddelene i film. Vi er ikke kommet videre, og måske skal vi ikke videre."
Hertil kan man indvende, at der er skabt talrige gode og vigtige film uden løbske tog og mænd med skydevåben, men Noers pointe er, at filmmediet har en evne til at kommunikere direkte, potent og fysisk, instinktivt og uden forklaringer og refleksioner. Deraf associationen til de mandlige kønsdele.
Interesseret i skæbnerne
Hvis ikke den tilgang til filmens verden virker klar og logisk, kan man gøre sig den tjeneste at se Noers to spillefilm. "R", der blev instrueret sammen med Tobias Lindholm ("Kapringen"), er en enkel historie om en ung småkriminel mand, som havner blandt garvede kriminelle i et fængsel og meget hurtigt bliver hvirvlet ind i en magtkamp. Det er en kontant og fysisk og direkte film, uden meget blod eller vold, men med en konstant fornemmelse af trusler i luften. En film til mellemgulvet.
Det gælder også Noers nye "Nordvest", om to teenagebrødre i Københavns måske mest berygtede kvarter, Nordvest. Den ældste af brødrene, Casper, er godt i gang med en karriere som indbrudstyv, indtil en mere professionel bande hyrer ham til et større job. Inden han har tænkt sig om, er han hvervet af banden og i konflikt med sine gamle partnere – og snart er hans lillebror også rodet ind i konflikten.
"Der var mere at hente for mig i det kriminelle miljø efter 'R'", fortæller Noer. "Jeg var interesseret i det som film, men jeg var også interesseret i skæbnerne. I mine dokumentarfilm har jeg fortalt ungdomshistorier, om en nabo, der skulle have en abort, og en flok unge kammerater, der kører på knallerter i bar røv. Jeg kan godt lide den slags coming of age-historier. Da jeg researchede til 'Nordvest' sammen med min medforfatter Rasmus Heisterberg, fandt vi ud af, at det altid er det mindste tandhjul, der holder det store maskineri i gang. Det er altid de yngste, der sidder med lorten. Det, syntes vi, var interessant. Og så dukkede ordet 'broderskab' også tit op. Kriminalitet er jo også et bånd mellem mænd, for hvem kan holde kæft, hvem kan man stole på, hvem sladrer om andre?"
Det er her, toget og manden med pistolen kommer ind i billedet. En stor dreng uden støtte fra myndigheder eller sin enlige mor, der skylder penge og tjenester til to kriminelle grupperinger, er en bombe klar til at eksplodere. Det er ren film. Ren fysik. Man behøver ikke forklare noget.
"Hovedtemaet i 'Nordvest' er 'hvornår er jeg mand nok'," understreger Noer. "Hvad er en mand, og hvad er maskulinitet? I min dvd-samling er det en film som Michael Manns 'Heat', som jeg ser igen og igen – film, der undersøger mænd og mandighed. Det indeholder en indbygget konflikt, der også vedrører mig. Når man spørger sig selv 'hvornår er jeg mand nok', tænker man på tatoveringer og muskler og penge og biler. Men jeg sidder jo også og håber på, at 'Nordvest' får et stort liv. Hvornår er min film nok? Hvornår er jeg filminstruktør nok? Det med at skulle bevise noget over for verden, det er også et tema, som jeg selv kan forholde mig til. Det er den spiral, Casper bliver fanget i, og som han trækker alle andre ind i, for hans lillebror skal jo også bevise, at han er mand nok."
Film egner sig godt til mave-kunst
Og når man ser på Michael Noer, en lille og glad nybagt familiefar med en fornuftig og rationel tilgang til livet, får man hurtigt den tanke, at han har en dyb fascination af mennesker, der kommer ud til afgrunde, han aldrig selv vil nærme sig?
"Det spørgsmål bærer jo svaret i sig selv. Men det har også noget at gøre med at lave noget, som kommer ud af kontrol, som bliver lidt farligt. Jeg kan jo godt lide, når der er noget ballade under optagelserne. Det holder én på tæerne, det holder én interesseret i, hvad der foregår foran kameraet, frem for det der står i manuskriptet."
"'Nordvest' er ikke sanset frem – det er en film, vi har slået og råbt frem. Mange af de drenge fra miljøet, vi har talt med, har en rastløshed, som vi har forsøgt at holde fast i. Det er ren kaos, ren mave, som man forsøger at fange med kameraet, for eksempel når nogen skændes om, hvem der skylder hvem penge. 'Hurtigere, hurtigere! Sig det hurtigere! Okay hold fast i den energi, så kører vi!'"
"Film egner sig enormt godt til mave-kunst, det betragtedes kunst. Jeg håber, at folk føler sig underholdt af 'Nordvest', men også at de får nogle nye vitaminer. Den skal opleves med maven – og så kan hovedet reflektere bagefter."
"Nordvest" havde sin internationale premiere ved filmfestivalerne i Rotterdam og Göteborg og er produceret af René Ezra og Tomas Radoor for Nordisk Film.
Artiklen har været bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM, februar 2013.
