Det store, ubesvarede spørgsmål er: Hvorfor valgte så mange unge – det officielle tal er 79 i perioden 2007 til 2012 – fra det lille område Bridgend County i det sydlige Wales at tage deres eget liv?
Spørgsmålet danner udgangspunkt for Jeppes Røndes spillefilm "Bridgend" om teenagepigen Sara og hendes far, politimanden Dave, der efter Saras mors død flytter tilbage til den tidligere mineby, hvor familien kommer fra. Dave skal opklare en række mystiske selvmord blandt byens unge, der i en blanding af livskraft og dødsdrift mødes i skoven – på afstand fra deres forældre – for at drikke og bade i søen og sammen hylde de døde. Sara bliver mere og mere fascineret af gruppen, og mens selvmordene fortsætter, forelsker hun sig imod sin fars vilje i en af de unge drenge, præstesønnen Jamie.
"De fleste af os kan nikke genkendende til, som Sara og de andre unge, at være draget mod et fællesskab – også selvom dette fællesskab har en mørk og ukendt bagside. Man kan ikke styre sin kærlighed og længsel, især ikke når man er ung. Men de fleste af os har ikke taget vores eget liv af den grund. Det er dér, den afgørende forskel sætter ind. For hvorfor er det endt i denne enorme tragedie?" spørger Rønde.
Den kollektive ubevidsthed
I "Bridgend" kommer instruktøren ikke med noget endegyldigt svar, ligesom der i virkelighedens verden ikke findes noget svar. Nogen har mistænkt de unge for at have indgået en selvmordspagt på internettet. Andre har peget på forældrenes manglende omsorg i det socialt belastede, tidligere mineområde, mens andre igen har fremhævet den på én gang smukke og trøstesløse landskaber, der omgiver byen, hvor det på få minutter kan gå fra skyfrit til tæt tåge. Alle de unge har brugt samme metode. Piger som drenge har de hængt sig uden at efterlade et afskedsbrev.
"Det moderne, rationelle menneske vil gerne finde årsagen til et problem, så problemet kan fikses. Så vi kan komme videre og lægge det bag os. Når vi ikke kan få et svar på vores 'hvorfor', så bliver vi utrygge, og det kan ske igen. Og det fortsætter jo. Der er stadig unge, som begår selvmord derovre, selvom det heldigvis har kulmineret," siger instruktøren.
"Det væsentlige for mig har ikke været at komme med et svar, for hvordan kan man det? Hvad er meningen med livet og med døden? Jeg har i stedet forsøgt at komme ind på de unge og forstå deres drivkraft og de gruppedynamikker, som de er en del af på godt og ondt. Denne utroligt stærke kollektive ubevidsthed, hvor man gør nogle ting og følger hinanden uden præcist at vide hvorfor."
Skellet mellem fornuft og irrationalitet skildres i filmen gennem Sara og hendes far. Som politimand følger Dave logikkens vej, hvilket blot fører ham i endnu mere vildrede, mens Sara via hendes naturlige sensibilitet og umiddelbare kærlighed er meget tættere på en egentlig forståelse.
Vigtigt med lokale kræfter
Jeppe Rønde stødte første gang på historien om de unges selvmord i en artikel i Berlingske Tidende i januar 2008. Et par måneder efter, i påsken samme år, rejste han første gang til Bridgend – et område på størrelse med Skive Kommune – og har siden været der flere gange, end han kan tælle. For Rønde var det nødvendigt med en nærmest antropologisk tilgang for at komme ind på livet af de unge, som han i dag betragter som sine venner.
"Der er flere, der har prøvet at lave en film om hændelserne, men de er alle sammen blevet lukket ned eller har ikke fået ordentlig adgang. Det kræver en vis tålmodighed. Fordi jeg ikke var journalist – de unge tæsker journalister – og fordi jeg ikke tog notat, fik jeg gradvist lov til gennem årene at komme tættere på dem. Jeg har været med på deres op- og nedture og festet igennem med dem og har på egen krop oplevet, hvor barskt området kan være."
Flere af de unge, som instruktøren har været i kontakt med, har efterfølgende begået selvmord, selvom de sagde, at de aldrig kunne finde på at tage deres eget liv. En hængte sig i træet ved siden af det, som hans bedste ven et år tidligere havde brugt til at hænge sig i. Andre har forsøgt at hænge sig flere gange, men overlevede. I en periode skete det flere gange om ugen.
De mange selvmord blandt byens unge har naturligvis rystet det lille samfund. Af respekt for stedet og de unge valgte Rønde og hans filmhold at optage filmen i området og finde lokale kræfter til at stå både foran og bag kammeraet. De to hovedkarakterer Sara og Jamie er spillet af de professionelle skuespillere Hannah Murray og Josh O'Connor, mens holdet brugte halvandet år på at caste mange af de resterende skuespillere i lokalområdet.
"De unge vil gerne have historien fortalt og ud i verden. Det vil de fleste voksne, jeg har mødt, også, men der var enkelte, typisk dem hvis døtre eller sønner har begået selvmord, der stillede sig mere skeptisk over for filmen. Det var derfor magtpåliggende for os, at det nære samfund bakkede op om os. Det krævede, at vi mødte op i forsamlingshuse og andre steder for at forklare projektet og tog os tid til at snakke med myndighed og familier," siger Rønde.
"Jeg troede, at vi ville møde alle former for modstand, da vi optog filmen, men det gjorde vi ikke. Tværtimod. Og det er jeg ikke bare lettet over. Det er jeg sindssygt glad for. For de kunne jo sagtens skyde mig i skoene, at jeg ikke kommer derfra, så hvorfor skal jeg fortælle deres historie? Men det gjorde de ikke."
Et personligt projekt
"Bridgend" er Jeppe Røndes første spillefilm. Han er oprindeligt dokumentarist og har blandt andet instrueret "Jerusalem, min elskede" og "The Swenkas", som begge er blevet vist på et hav af festivaler og begge kredser om forholdet mellem far og søn og en søgen efter mening.
I "Bridgend" spiller tro også en væsentlig rolle. Mens de voksne betror sig til en mere konventionel religion i kirken, er der andre kræfter på spil blandt de unge. De hylder de døde ved at råbe deres navne mod himlen og finder fællesskabet hos hinanden og i naturen.
Mange af karaktererne i filmen er sammensat af historier, som Rønde er stødt på i Bridgend, og det mærkes, at filmen er et lige så personligt projekt for instruktøren som hans øvrige film.
"Når jeg laver film, er jeg altid interesseret i at undersøge et simpelt spørgsmål: Hvorfor står vi op om morgenen? Hvad er meningen med alt det her, livet?" siger Rønde. Af samme årsag er det ikke afgørende for ham, om han arbejder med dokumentarfilm eller spillefilm.
"Der er ikke nogen egentlig grænse mellem fiktion og virkelighed. Der findes jo ikke nogen sandhed. Eller også findes der lige så mange sandheder, som der findes mennesker. Det handler om sensibilitet, og hvordan man fortæller sin historie bedst. Det er der, mit sprog som instruktør kommer ind. Det er min sandhed," siger Jeppe Rønde.
"Hvorfor hænger de unge i Bridgend sig? Selv om der ikke findes svar, forsøger jeg at nærme mig noget ved at bruge et filmsprog, der understreger, at livet er andet og mere end en lineær fortælling. Ved at mikse billeder af død og liv, natur og det moderne, tid og sted i montager. Ved at vise en hund på en overgroet jernbane, der fører ind i skoven, som havde naturen overtaget civilisationen. Ved at lade stilheden eksplodere i en kakofoni af ord og musik. Ved at lade billeder og lyde omfavne os på en sanselig, suggestiv måde. Dermed kan vi måske alligevel nærme os et slags svar."
"Søren Kierkegaard skrev engang noget om at rette en kikkert mod det, vi håber at se, ønsker at se eller fortvivles over ikke at se. Det yderste glas i kikkerten skal man i virkeligheden forstå som et spejlglas, der peger tilbage på det, der giver mening for den enkelte," siger instruktøren. "Svarene må man først og fremmest søge i sig selv."
"Bridgend" havde verdenspremiere på Rotterdam Film Festival lørdag den 24. januar. Filmen er produceret af Michel Schønnemann og Malene Blenkov for Blenkov & Schønnemann Pictures med støtte fra Det Danske Filminstituts talentordning New Danish Screen.
Bridgend
Teenagepigen, Sara, og hendes far, Dave, flytter til en lille walisisk landsby i Bridgend County. Landsbyen er plaget af selvmord blandt de unge indbyggere, og Sara forelsker sig hovedløst i en af de lokale drenge. Imens prøver Dave som landsbyens nye politimand at stoppe den mystiske række af selvmord.
