Æresprisen uddeles af Mindefonden i anledning af 125-året for Carl Th. Dreyers fødsel, og prismodtageren er den svenske filminstruktør Jan Troell, som kommer til København den 6. februar for at modtage prisen. Carl Th. Dreyer prisen 2014 tildeles filmfotograf Manuel Alberto Claro, som også vil være til stede i Filmhuset samme dag for at modtage prisen personligt.
Carl Th. Dreyer Prisen uddeles af Carl Th. Dreyers Mindefond, og i henhold til fondens vedtægter gives prisen til "fortrinsvis yngre filminstruktører eller andre kunstnere indenfor filmbranchen som anerkendelse af en fremragende kunstnerisk indsats".
Mindefondens indtægter er baseret på en gave fra Dreyers datter, Gunni Dreyer, og en procentdel af indtægterne for Dreyers hovedværk "Jeanne d’Arcs Lidelse og Død", som ifølge en juridisk aftale med distributionsselskabet Gaumont tilgår Mindefonden.
Fondens bestyrelse består af områdedirektør Lene Halvor Petersen fra Det Danske Filminstitut og lektor Peter Schepelern fra Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.
Begge priser er i år på 50.000 kr.
Kom og vær med til at gøre dagen festlig.
Tid: Torsdag den 6. februar kl. 14.30
Sted: Restaurant SULT, Filmhuset, Gothersgade 55, Kbh K.
Yderligere information: Områdedirektør for Det Danske Filminstitut / Museum & Cinematek Lene Halvor Petersen leneh@dfi.dk.