Kurset består af tre workshops af hver seks dages varighed, som finder sted i løbet af marts, august og november 2016 samt to online-sessioner. Workshopene kommer omkring hele adaptationsprocessen: analyse af det litterære forlæg, udforskning af de muligheder, som ligger i de enkelte historier, udvikling af et treatment og et manuskriptudkast med det formål at præsentere projekterne for en gruppe internationale producenter, salgsagenter og andre branchefolk i forbindelse med TorinoFilmLab Meeting Event i november 2016.
Kursusdeltagerne får også rådgivning fra cross-media eksperter om mulighederne for at udvikle den enkelte historie til forskellige platforme.
Tid og sted
1. samling finder sted fra den 17.-23. marts i Lorcarno, Schweiz
2. samling finder sted i juni (sted TBA)
3. samling og Meeting Event er fra den 27. november – 2. december i Torino, Italien
Ansøgningsfrist: 1. december 2015, kl. 12.
Læs mere om AdaptLab 2016 og find ansøgningsformular.