Vi inviterer desuden på besøg i forskellige instruktørers værksted, vi udveksler erfaringer om forholdet til de medvirkende, når spotlightet slukkes, og vi rehabiliterer voice over’en som poetisk greb. Ind i mellem tager en dansk og en international kritiker temperaturen på dansk dokumentarfilm som den tager sig ud netop nu. Traditionen tro afslutter vi dagen med en film, middag i SULT og uddeling af Roos Prisen 2019.
Kom til en dag med ny viden, inspiration, debat og netværk.