Invitation til branchemøde

INVITATION. Kom til branchemøde den 24. april kl. 13-15.30 om indsatser for kønsbalancen i dansk film.

Det Danske Filminstitut og Dialogforum inviterer branchen til informationsmøde om rækken af initiativer for bedre kønsbalance.

Mødet finder sted tirsdag den 24. april kl. 13-15.30 i Bio Carl, Cinemateket.

På dagen knytter vi tråde fra aktionsgruppernes anbefalinger, og tovholderne fra aktionsgrupperne, Christina Rosendahl og Jenny Lund Madsen, fortæller sammen med repræsentanter fra Filminstituttet om de undersøgelser, aktiviteter og nye tiltag, som Dialogforum står bag.

Kontakt

Kirsten Barslund
Projektleder
Tlf. +45 3374 3526
kirstenb@dfi.dk

I vil også høre nærmere om de initiativer, Filminstituttet har iværksat efter anbefaling fra filmbranchen.

Arrangementet er gratis, og vi byder på kaffe ved ankomst og en forfriskning efter mødet, hvor du vil kunne møde Dialogforum og dine kolleger til en snak om indsatserne.

Tilmelding sker online

Dialogforum består af ledelserne fra branchens væsentlige organisationer og igangsætter og koordinerer konkrete indsatser for en bedre kønsbalance i dansk film.