To danske selskaber modtager udviklingsstøtte til enkeltprojekter

UDVIKLINGSSTØTTE.

Ud af 296 ansøgninger fra 32 lande, indsendt ved deadline i december sidste år, er 65 blevet tildelt støtte under EU’s Creative Europe MEDIA-støtteordning til udvikling af enkeltprojekter (fiktion, animation eller dokumentar), og heraf er altså to danske:

Apple Tree Productions

Stiftet af Piv Bernth og Lars Hermann i 2017, efter de havde haft stor international succes med serier som ’Broen’, ’Forbrydelsen’, ’Arvingerne’, ’Bedrag’ og ’Herrens Veje’ hos Danmarks Radio.

Apple Tree Productions har britiske ITV Productions som samarbejdspartner.

  • Apple Tree Productions har modtaget 50.000 € til fiktionsprojektet ’Blackwater’ (a.k.a. ’Händelser vid vatten’). Det er første gang selskabet modtager Creative Europe MEDIA-støtte
  • Dansk Tegnefilm, der tidligere har modtaget Creative Europe MEDIA-støtte til ’Lili’ og ’Rita og krokodille 2’, har modtaget 60.000 € til animationsprojektet ’Milton’

8 danske selskaber havde ved denne runde ansøgt om støtte, heraf 3 til animation, 1 til dokumentar og 4 til fiktionsprojekter.

I alt blev der uddelt 2.655.000 € til udvikling af 65 europæiske projekter, fordelt på 10 animationsprojekter, 19 dokumentarprojekter og 36 fiktionsprojekter.