TorinoFilmLab 2019: åbne tilmeldinger

KURSUS. Der er åbent for tilmeldinger til TorinoFilmLab's FeatureLab og TFL Extended - TV Series 2019.

FeatureLab

FeatureLab er TFL's flagskibs-program henvendt til teams af professionelle producere og instruktører, der har et fiktions-, dokumentar- eller animationsprojekt på et fremskredent udviklingsstadie.

FeatureLab

Hvor & hvornår
1. workshop: 1.-7. juni 2019, Bordeaux, Frankrig
2. workshop: september 2019
TFL Meeting Event: november 2019, Turin, Italien

Pris
3.000 EUR pr. team á 2 personer

Deadline for tilmelding
28. februar 2019 kl. 12.00

Yderligere info
Spørgsmål kan stilles til FeatureLab Project Manager Greta Fornari (greta.fornari@torinofilmlab.it)

Gennem 3 workshops, fordelt over 6 måneder, vil teamene arbejde med både de kunstneriske og kreative aspekter, såvel som produktions- og promotion-strategierne for deres projekt.

Kurset kulminerer ved TFL Meeting Event i november, hvor projekterne præsenteres for en udvalgt gruppe af producere, salgsagenter, distributører og andre internationale fagfolk. Her vil projekterne også være i konkurrence ved TFL Production & Co-production Awards.

Kriterier for projekter

  • Projektet skal være instruktørens første eller andet af spillefilmslængde.
  • Der skal som minimum foreligge et first draft af manus ved tilmelding.
  • Optagelser må tidligst starte 1. december 2019.

 

Extended - TV Series

TFL Extended - TV Series er en 4-dages intensiv workshop henvendt til professionelle manusforfattere, instruktører, producere eller story editors, der har et tv-serie-projekt på et tidligt udviklingsstadie.

Extended - TV Series

Hvor & hvornår
12.-15. april 2019, Turin, Italien

Pris
1.700 EUR pr. team bestående af 2 max personer

Deadline for tilmelding
8. marts 2019 kl. 12.00

Yderligere info
Spørgsmål kan stilles til Head of TFL Extended Angelica Cantisani (angelica.cantisani@torinofilmlab.it)

Workshoppen er en kombination af gruppearbejde og masterclasses, der sigter mod at implementere ekspertise og viden til at skabe tv-serie-koncepter og opnå grundlæggende forståelse for markeder, målgrupper og broadcastere.

Tutorerne er et hold af internationale eksperter med baggrunde som konstituerende forfattere, story editors, showrunners og indkøbere.

Udover det netværk, man skaber undervejs i kurset, bliver deltagerne også en del af det omfattende TorinoFilmLab community bestående af internationale højtkvalificerede professionelle.