Cross Video Days 2016

MARKED. Et af Europas førende crossmedia pitch-fora, Cross Video Days, leder efter innovative, digitale projekter i udvikling. Fristen for indsendelse af projekter er 21. marts.

Cross Video Days er et marked med fokus på salg, kofinansiering og koproduktion af audiovisuelt digitalt indhold. I løbet af markedets tre dage vil der blive mulighed for at præsentere sit projekt for redaktører og indkøbere med særligt fokus på interaktivt indhold fra førende internationale tv kanaler, online broadcastere, multi channel networks (MCN) og fonde. Tidligere har blandt andre Tribeca, YouTube, POV Digital, Sony Pictures, Red Bull Media House, Dailymotion, Rightster, VICE, Channel 4, BBC, YLE, DR, ZDF, Arte, Canal+ m.fl. været repræsenterede. 

Cross Video Days tager imod projekter fra alle genrer (dokumentar, fiktion, animation, spil, undervisning etc.) inden for følgende fire kategorier: 

  • Interactive projects (seriøse spil, webdokumentar, mobile apps etc.)
  • Web linear projects (webserier, webbaseret fiktion etc.)
  • Immersive projects (virtual/augmentet reality projekter etc.)
  • Multi-platform projects (cross- eller transmediaprojekter)

Den syvende udgave af Cross Video Days afholdes i Paris fra 8-10. juni 2016. Det er gratis at deltage og sidste frist for indsendelse af projekt er 21. marts

De fire bedste fiktionsprojekter (af spillefilmslængde) fra de fire kategorier vil desuden få muligheden for at blive præsenteret Marché du Film i Cannes i maj. 


Læs mere om Cross Video Days.