EAVE Puentes 2017

Kursusforløbet PUENTES – Europe/Latin America Producers Workshop har gennem de seneste 7 år etableret sig som et af de mest anerkendte koproduktionskurser, når det gælder samarbejdet mellem de to verdensdele. Nu kan der søges om deltagelse i kursets ottende udgave.

EAVE PUENTES er et kursusprogram, som fokuserer på udviklingen af producer og projekt (manuskript, finansiering, koproduktion, markedsførings- og distributionsstrategier) samt opbygning af et internationalt netværk.

PUENTES samarbejder i år med RE-ACT, et initiativ etableret i 2015 af The Croatian Audiovisual Centre, Friuli Venezia Giulia Audiovisual Fund og Slovenian Film Centre og rettet specifikt mod udviklingen af internationale koproduktioner.

EAVE PUENTES henvender sig til producere med et internationalt track record og erfaring, som har et spillefilmprojekt i udvikling, der egner sig til koproduktion med de latinamerikanske lande. Kurset tager også imod producere uden projekt eller andre europæiske filmprofessionelle (salgsagenter, distributører, festivaler finansiører m.fl.), som er interesserede i at arbejde målrettet mod det latinamerikanske marked.

Kursusforløbet består af to workshops under vejledning af anerkendte eksperter fra begge kontinenter og afholdes denne gang i Kroatien (juli) og Uruguay (november). Kurset samarbejder desuden med Ventena SUR i Buenos Aires, Argentina (nov. – dec.), som alle deltagere vil få mulighed for at deltage i.

Tid og sted

Workshop 1: 12-16. juli 2017 i Pula, Kroatien.
Workshop: 23-27. november 2017 i Montevideo, Uruguay.

Ansøgningsfristen er 27. februar 2017
Læs mere.