eQuinoxe Europe henvender sig til erfarne manusforfattere, som har skrevet manuskript til minimum én realiseret spillefilm. Kurset fokuserer på udviklingen af filmmanuskripter, der er tiltænkt biograflancering og som allerede befinder sig på et avanceret udviklingsstadie (gerne tredje udkast). Der skal desuden være en producer eller produktionsselskab tilknyttet projektet, og disse forventes at deltage på kursets sidste del.
eQuinoxe Europe afholdes i oktober 2016. Hensigten med kurset er at skabe en kreativ atmosfære, hvor forfattere og konsulenter kan udveksle ideer og tanker om deres respektive projekter, og give forfattere og producenter mulighed for at diskutere deres egne visioner og få nye indspark og perspektiver på projekterne.
Ansøgningsfrist: 9. juni 2016