Forlænget behandlingstid for forslag til kort- og dokumentarfilm for børn


Børnefilmkonsulenten for kort- og dokumentarfilm Miriam Nørgaard er tiltrådt 1. januar 2006. Vi er glade for, at det er lykkedes at få Miriam til at starte med så kort varsel, så hun straks kan gå i gang med at sætte sig ind i arbejdet. Desværre medfører det til gengæld, at vi må undvære hende i 3 uger fra den 1. til den 25. februar, hvor hun er på en længe planlagt ferie.
Filminstituttet lægger vægt på, at nyansatte konsulenter får mulighed for at orientere sig grundigt både i indkomne ansøgninger og igangværende projekter, inden de stiller forslag om støtte til nye projekter. Det sikrer det bedst mulige kvalitative grundlag for filmstøtten. Derfor vil forslag der indgår til Miriam Nørgaard i januar og februar have en længere sagsbehandlingstid end de normale 6 uger.
Det Danske FilminstitutJørgen Ramskov