Install New Teens

BUSTER og Creative Europe Desk Danmark inviterer til brancheseminar: INSTALL NEW TEENS

Markedsføring af film, computerspil, online produktioner og andet digitalt indhold tiltænkt de 13-19 årige har ændret sig markant de seneste år. Målrettet markedsføring og publikumsengagement bør tænkes ind allerede i udviklingsfasen. Kampagner, sociale medier, live events osv. kan med effekt og fordel allerede lanceres før optagelserne er skudt i gang.

På årets brancheseminar 'INSTALL NEW TEENS' under BUSTER Festivalen giver vi ordet til oplægsholdere, der kan sætte lys på de gode eksempler, hvor det yngre publikum engageres og finder vej til netop de film og digitale produktioner, der hører målgruppen til.

Vi vil diskutere, hvordan man konkret motiverer de unge til at se flere af film, der er tiltænkt og målrettet dem.
Mød blandt andre Mathias Noschis, Audience Designer, der er ekspert i digital markedsføring af film, og Fenar Ahmad, Filminstruktør, der spillefilmsdebuterede med 'Ækte vare' tidligere i år.

Dagen består af en række oplæg og afsluttes med en paneldebat bestående af internationale og danske oplægsholdere samt repræsentanter fra vores målgruppe: de unge selv.

Læs mere her og se det fulde program.


Praktisk
Det er gratis at deltage, og tilmelding sker her

Tid og sted:

25. september kl.13-16
Cinemateket, Bio Carl
Gothersgade 55, 1123 København K

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maiken Høj, maikenh@dfi.dk