Manuskriptudviklingskursus i det græske øhav

KURSUS. Mediterranean Film Institute arrangerer MFI Script 2 Film Workshops – et avanceret manuskript- og projektudviklingskursus for spillefilmprojekter over en periode på 6 måneder. Ansøgningsfristen er 28. marts for deltagere med et projekt og 20. april for deltagere uden et projekt.

MFI Script 2 Film henvender sig primært til europæiske og internationale kreative teams (manuskriptforfattere, instruktører, producere) med et spillefilmprojekt i udvikling. Manuskriptforfattere uden et projekt kan også søge om deltagelse.

Kurset består af gruppearbejde, Q&A's, case studier og individuelle konsultationer med internationale eksperter og branchefolk. Formålet er at udvikle det enkelte manuskript fra første udkast til produktionsklar version gennem en arbejdsproces, som fokuserer på manusanalyse, versionering og omskrivning.

Hensigten er at maksimere historiens kunstneriske værdi og samtidig producere solide manuskripter med stærk dramatisk effekt. Det er derudover målsætningen at hjælpe deltagerne med at effektivisere udviklingsprocessen fra præsentation, pitch, finansiering til planlægning af produktionen.

Kurset udgøres af to samlinger på de græske øer Nissyros og Samos, som hver især følges op med online sessioner.

Tid og Sted

1. session
22. juni – 4. juli
Nissyros, Grækenland

2. session
August/september, 2016
Online

3. session
9-16. oktober, 2016 (TBC)
Samos, Grækenland

4. session
December, 2016
Online

Kursusafgift 

  • For manusforfattere, medforfattere og instruktører: 1500 EUR
  • For producere: 1000 EUR for 1. og 2. session og yderligere 500 EUR for 3. og 4. session 
Kursusafgiften er inklusiv ophold og forplejning.

Ansøgningsfrister 

Ansøgere med projekt: ny dato - 28. marts
Ansøgere uden projekt: 20. april 

Tag på kursus

Hvorfor?

  • Udvide sit internationale netværk
  • Redskaber til at komme videre med sit projekt
  • Mulighed for at pitche sit projekt
  • Kvalificerede eksperter og undervisere
  • Gode inputs og ny inspiration

Hvordan ansøger man?

  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Hold øje med deadlines her på sitet og Facebook
  • Kontakt os for mere information eller book et møde
  • Send materiale og ansøgning af sted
  • Giv gerne feedback til os på Creative Europe Desk Denmark

Hvad koster det?

  • Prisen varierer, men ligger omkring 2.000-10.000 kroner inkl. ophold og forplejning
  • Mulighed for at søge om støtte til at få dækket nogle af omkostningerne


Legater

 

Læs mere om MFI Script 2 Film og find ansøgningsskema.

Training logo 2015