Spilordningen, der støtter udvikling og produktion af digitale spil, har fået et nyt redaktionsmedlem, Karsten Lund. Han kommer med en baggrund som Creative Director hos LEGO Digital Games, og med en fortid som spilinstruktør hos IO-interactive og som Studio Creative Director hos Square Enix Montreal.
Karsten Lund afløser Mads Wibroe, der har valgt at trække sig af hensyn til sit arbejde som producer for Playdead. Spilordningens DFI-redaktør, Simon Løvind, byder Karsten Lund velkommen og ser frem til samarbejdet med endnu en ekstern redaktør, der har bred erfaring fra branchen og med stor interesse for spilmediets udvikling.
Spilordningens redaktion vurderer ansøgninger om digitale spil og indstiller projekter til støtte. Den består herefter af Karsten Lund, Jesper Krogh Kristiansen og Simon Løvind.
Læs mere om Spilordningen på www.dfi.dk/spil