Powr – Baltic Stories Exchange

NY ANSØGNINGSFRIST 23. AUGUST. POWR - Baltic Stories Exchange er en workshop for manuskriptforfattere, som finder sted i Tallin, Estland, 15.-18. november 2015.

Udvikler du på et spillefilmsmanuskript, og leder du aktivt efter en udenlandsk producer? POWR ønsker at give nordiske og baltiske manusforfattere en international platform til at pitche og videreudvikle deres projekter og forfattertalent på POWR Baltic Stories Exchange, som finder sted på Baltic Event Co-production Market, det største filmmarked i Nordøsteuropa.

Der bliver udvalgt i alt otte manuskripter i en tidlig udviklingsfase. Projekterne udvikles gennem en todages workshop bestående af picth-træning, projektsamarbejde samt netværksarrangementer og ledes af Valeria Richter (DK) og Antonio Piazza (IT).

Fakta

Kriterier for projekterne:

  • Manuskripter til spillefilm med biograf- og internationalt markedspotentiale
  • Projekter fra Estland, Letland, Finland, Sverige, Danmark og Norge

Ansøgningen skal være på engelsk og indeholde:

  • kort synopsis (3-5 sider)
  • CV (maks 3 sider)
  • motivation for deltagelse (1 side)

Ny ansøgningsfrist d. 23. august - Hent ansøgningsskema.

Alle ansøgninger sendes til os på Creative Europe Desk Danmark: Ene Katrine Rasmussen, ener@dfi.dk. Opholdet dækkes, men rejseudgifter betales selv. Kontakt evt. Creative Europe Desk og få hjælp til at søge om dækning af rejseudgifter.

POWR – Baltic Stories Exchange arrangeres af Baltic Event i samarbejde med TorinoFilmLab og de baltiske og skandinaviske Creative Europe MEDIA Desks.