SCREEN LEADERS 2017

KURSUS. SCREEN LEADERS er et udviklingsprogram for kreative virksomheder, som arbejder med film lige så vel som spil. Kurset fokuserer på vækst og internationalisering. Nu kan der søges om deltagelse til dette års udgave.

SCREEN LEADERS er et kursus, der henvender sig til ledere af kreative virksomheder, som beskæftiger sig med film, tv, animation, spil, postproduktion, VFX, salg, distribution, udstilling og fremvisning. Kurset fokuserer særligt på vækst og forbedring af virksomheder i forhold til både økonomi og internationalt omdømme.

Kursusforløbet vil give deltagerne indblik i, hvordan man leder og udvikler sin virksomhed i komplekse og innovative markedsforhold.

SCREEN LEADERS består af tre moduler og afholdes i henholdsvis Irland, Dublin/Berlin og Berlin.

Tid og sted

Modul 1: 29. juni-2. juli 2017, i Irland.
Modul 2: 31. august-1. september eller 7.-8. september 2017,
i Dublin eller Berlin.
Modul 3: 16.-19. november 2017, i Berlin.

Ansøgningsfristen er den 7. april 2017.

Læs mere her.