Med seminaret "Fra rå virkelighed til film" sætter Filmværkstedet den 10. april fokus på virkeligheden som grundstof for filmmanuskripter.
Dagen starter med en kort introduktion til Filmværkstedet, hvorefter filminstruktør Ole Bendtzen vil fortælle, hvordan man kan bruge Filmværkstedet som led i ens filmkarriere. Ole Bendtzen udtalte i Kristeligt Dagsblads artikelserie om nye talenter: "Film skal være mindre polerede." (6. marts 2008)
Derefter giver manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg ("Midsommer", "Kongekabale", "Cecilie", "Fighter") et bud på, hvordan man finder ud af, om ens idé holder, og hvordan den transformeres til en god historie.
Kaywan Mohsen og Jeremy Weller vil præsentere researchmetoder og fortæller, hvordan man griber virkeligheden og omdanner den til fiktion. Kaywan Mohsen har netop i april premiere på spillefilmen "Eye for eye", der foregår i et miljø, som ikke mange mennesker kender til. Han vil vise klip og fortælle om sin arbejdsmetode i forbindelse med tilblivelsen af filmen.
Jeremy Weller er kunstnerisk leder af teaterensemblet Grassmarket Project i England. Han vil fortælle om improvisation som metode. Målet er at opnå en rå autenticitet, hvor folk fortæller deres egen sandhed med deres egen stemme. Læs mere på: www.grassmarketproject.org
Tilmelding
Tilmelding sker ved at sende en e-mail med navn, adresse og et kort cv til seminar@dfi.dk senest den 31. marts kl. 12:00. Herefter tilsendes en faktura til dem, som vi kan sikre plads.
Fakturaen skal være betalt senest torsdag den 10. april. Pris for hele dagen inkl. kaffe og sandwich: 150 kroner inkl. moms. Bekræftelse på tilmelding bliver fremsendt så hurtigt som muligt. Spørgsmål kan rettes til Monica Hellström på 3374 3483.
Program for dagen
10:00-10:20 Introduktion til Filmværkstedet v/Prami Larsen10:20-10:45 Filmværkstedet som led i filmkarrieren v/Ole Bendtzen10:45-11:45 Manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg om at få sin idé ned på papir11:45-12:30 Frokost12:30-13:55 Filminstruktør Kaywan Mohsen fortæller om sin arbejdsmetode i forbindelse med "Eye for Eye"13:55-14:10 Kaffepause14:10-16:00 Jeremy Weller, kunstnerisk leder af Grassmarket Project (GMP), om improvisation som metode til at udvikle film