Sèries Mania European Co-Production Forum

FORUM. Det europæiske koproduktionsforum for tv-serier, Sèries Mania, søger tv-serieprojekter i udviklingsfasen. Fristen er 26. februar 2016.

19.-21. april samles den europæiske tv-branche i Paris, når Sèries Mania løber af stablen for fjerde gang. Sèries Mania har på kort tid udviklet sig til at være et centralt samlingspunkt for den europæiske tv-branche og arrangeres med støtte fra Creative Europe.

I alt 15 tv-serieprojekter vil blive valgt ud til præsentation for et internationalt publikum bestående af ca. 300 potentielle finansiører, koproducere, distributører, tv-kanaler, fonde, etc. Hver pitch-session bliver desuden fulgt op af en-til-en-møder.

De tre dage åbnes med konferencen "The European Conference on TV Series Financing" og vil herudover byde på præsentationer af europæiske tv-kanaler og internationale distributører, faglige diskussioner og netværksevents.

Ansøgningsfrist: 26. februar 2016.

Læs mere om krav til projekter, ansøgningsprocedure, mv.