Udviklingsworkshop – styrk din ansøgning til Filmværkstedet

WORKSHOP. Søger du Filmværkstedet? Vil du gerne stå med en stærk ansøgning? Filminstruktør Martin Strange-Hansen og Filmværkstedets leder, Prami Larsen, arrangerer en workshop, der kan styrke dine ansøgninger. Workshoppen foregår i oktober. Ansøgningsfrist den 27. september.

Filminstruktør Martin Strange-Hansen og Filmværkstedets leder, Prami Larsen, er kræfterne bag en ny projektudviklingsworkshop, der skal styrke ansøgningerne – særligt for dokumentarprojekter og førstegangs-ansøgere. Workshoppen foregår i oktobermåned som forberedelse til Filmværkstedets næste ansøgningsrunde den 7. november.

Program

27. september, kl. 12.00. Deadline for projektforslag. Du sender dit projektforslag, så vidt det er udviklet, til pramil@dfi.dk på samme ansøgningsskema, som anvendes til den rigtige ansøgningsrunde. Det finder du på Filmværkstedets hjemmeside. Der kan max. være 20 kerneteams – evt. producer, forfatter og klipper kan også deltage sammen med instruktøren.

1. oktober kl. 18.00 – 22.00. Præsentation af deltagerne og ultrakort pitch. Workshoplederne fortæller, hvad en god ansøgning er. Networking mellem de deltagende hold.

Ugen efter. Workshoplederne afholder individuelle udviklingsmøder af 45 minutters varighed. Mødet kan munde ud i ønske om ny gennemskrivning af manuskript eller produktion af pilot f.eks.

Holdene udvikler og producerer pilot og lignende.

18. oktober, kl. 12.00. Deadline for skriftlige udviklingsmaterialer.

21. oktober, kl. 18.00 – 23.00. Forum, hvor alle kerneteams skal pitche projektet overfor workshoplederne. Forum foregår på samme måde som de professionelle forums: 7 min. pitch og visuel præsentation, 7 min. spørgsmål og kommentarer fra workshoplederne. Alle deltagere er til stede.