CONNECT - Brancheseminar 2016

Det Danske Filminstitut inviterede tirsdag den 27. september 2016 til brancheseminaret CONNECT, hvor der blev sat fokus på ungdomsgenerationen, Generation Z.

 Hos den nye generation af unge ser vi både unikke publikumstyper og kreative indholdsskabere. Vi ved, at de lever i symbiose med smartphones, er godt i gang med at forkaste flow-tv og er habile teknologibrugere.

Det rykker helt grundlæggende ved kravene til måden vi producerer og distribuerer på. Hvilke udfordringer og især muligheder giver det indholdsskabere og -producenter? Og hvordan spiller indholdet sammen med unges liv og behov?

Først og fremmest skal vi forbinde os med dem!

På seminaret kom vi et skridt nærmere ungdomsgenerationen, de 13-20-årige. Hvad optager unge i Danmark, hvordan agerer de, hvilket indhold engagerer dem, og hvilken betydning har co-creation i denne sammenhæng?

Vi gav mikrofonen til en række inspirerende forskere, indholdsskabere, medieproducenter og unge, der alle deler ud af deres viden, ideer og erfaringer.

Program Programbeskrivelser

PROGRAM
 
TIDSPUNKT
PROGRAMPUNKT
09.00-
09.30
Indregistrering og kaffe
09:30-09:45 Velkomst

09:45-10:00

Hvad er vores værdi i den digitale tidsalder?
Mathilde Schytz Marvit, Creative Producer & Strategist, House of Real

10:00-10:30

Vi elsker det her fordi…
Ungepanel
Interviewer: Lucia Odoom, musikanmelder, kulturskribent og podcastvært, Politiken

10:40-11:45 Insights med globalt perspektiv
Sarah Chumsky, VP, Insight Kids, Insight Strategy Group (US)
 
12:00-12:30

Jeg drømmer om en tid hvor alle de ting jeg godt kan lide at lave ikke føles som skyldsprovokerende overspringshandlinger i det langsigtede projekt som er min tilværelse
Kenneth Salomonsen, medstifter & projektchef, Ungdomsbureauet

12:30-13:15

Frokost

13:15-14:00

Generation Instant Pay-off
Tina Gretlund, medieforsker, DR // Lene Heiselberg, medieforsker, DR


14:10-14:55
 

Gen Z – med jord under neglene nuanceres billedet
Tanja Hall, partner & konceptudvikler, Fremtidsfabrik // Jonas Rygaard, interaktionsdesigner, Fremtidsfabrik // Mathias Skaarup Schmidt, Talentfabrik // Dalin Waldo, Talentfabrik
 

14:15-15:15 Kaffe & kage
15:15-15:35 Med co-creation som præmis – en casestudy
Ungdomsredaktionens redaktionsmedlemmer // Mette-Ann Schepelern, projektchef, Hansen og Pedersen Film og Fjernsyn // Malene Flindt Pedersen, producer, Hansen og Pedersen Film og Fjernsyn
 
15:35-16:00 VICE – samspil mellem indhold, formater og målgruppe
Benjamin Kürstein, Head of Content, VICE Danmark
 
16:10-16:50 Nordisk fokus – hvordan public service giver mening for de nye generationer
Ungepanel // Maria Karlsson Thörnqvist, programudviklingsansvarlig, SVT // Anna Bylund, producent, SVT
16:50-17:00 Opsamling
17:00-18:00 Netværksdrink

PROGRAMBESKRIVELSER


Hvad er vores værdi i den digitale tidsalder?

Hvorfor er det vigtigt, vi er her? Ændrer Generation Z’s medietilgang værdien af vores produktioner, måden vi producerer på og det liv, vores produktioner har? Hvad er vi bange for, og hvilke kerneværdier har vi, når vi producerer med et digital mindset? Mathilde Schytz Marvit fra produktionsselskabet House of Real, giver sit bud.


Mathilde har adskillige års erfaring med digitale produktioner og strategier i kulturinstitutioner og virksomheder og har tidligere bl.a. stået i spidsen for digitale produktioner på SMK (Statens Museum for Kunst).
Mathilde Schytz Marvit, Creative Producer & Strategist, House of Real


Vi elsker det her fordi…


Vi har inviteret et panel af unge til at fortælle om, hvilket indhold der optager dem lige nu. Panelet giver os indblik i, hvilke film og serier der betyder noget for dem, hvilke spil de har optur over, hvad de læser, og hvilken musik de hører på repeat.


Ungepanel, rekrutteret af Ungdomsbureauet
Interviewer: Lucia Odoom, musikanmelder, kulturskribent og podcastvært, Politiken


Insights med globalt perspektiv


Det New York-baserede research- og strategifirma Insight Strategy Group har gennem 17 år lavet hundredevis af store kvalitative og kvantitative studier blandt børn og unge. Undersøgelserne har dannet grundlag for udviklingen af en række børne- og ungdomsbrands hos bl.a. Dreamworks, Universal Studios, Warner, BBC, Nickelodeon, National Geographic, MTV og BBC.


Sarah Chumsky fra Insight Strategy Group vil med udgangspunkt i en ny, stor undersøgelse af de unge generationer give indblik i globale trends i ungdomskulturen nu. Sarah vil vise veje til, hvordan univers, oplevelse og narrativ kan spille ind i unges liv og behov, og hvordan vi kan integrere unges perspektiv i den kreative proces.


Sessionen er på engelsk.


Sarah Chumsky, VP, Insight Kids, Insight Strategy Group (US)


Jeg drømmer om en tid hvor alle de ting jeg godt kan lide at lave ikke føles som skyldsprovokerende overspringshandlinger i det langsigtede projekt som er min tilværelse

Hvordan er det at være ung i Danmark i 2016? Kenneth Salomonsen, der er medstifter af Ungdomsbureauet, vil på baggrund af de sidste tre års møder og samarbejde med i omegnen af 2.000 unge dele sine indsigter. Kenneth vil med udgangspunkt i det, der fylder mest i de fleste unges hverdag – nemlig uddannelse – fortælle om, hvordan de krav, pres og forventninger, der følger med, har stor betydning for unges identitetsdannelse og deres generelle trivsel i hverdagen.


Ungdomsbureauet er en forening, der har til formål at sikre unge muligheder. Muligheder for at komme til orde, muligheder for at blive hørt og muligheder for at få indflydelse. I samfundet bredt, i den offentlige og politiske debat og i unges lokale miljøer. De muligheder skabes gennem events, happenings, workshops, analyser og undervisning – alt sammen for, af og med unge som de vigtigste aktører.
Kenneth Salomonsen, medstifter & projektchef, Ungdomsbureauet


Generation Instant Pay-off


De danske teenageres mediebrug adskiller sig markant fra resten af befolkningens. De er i langt højere grad end den øvrige befolkning globale medieforbrugere, og netop nu er deres medievaner i hastig forandring.


På baggrund af en stor undersøgelse gennemført på tværs af de nordiske lande vil Tina Gretlund og Lene Heiselberg fra DR Medieforskning give de hårde facts om unges mediebrug i dag. Hvor meget tid bruger de på medier, hvordan fordeler de deres tid på forskellige enheder og platforme, og ikke mindst, hvordan ser mediekonkurrencebilledet ud blandt teenagerne?
Tina Gretlund, medieforsker, DR // Lene Heiselberg, medieforsker, DR


Gen Z – med jord under neglene nuanceres billedet

Analyse- og konceptbureauet Fremtidsfabrik byder i denne session på jord under neglene i form af syv års studier og konkrete erfaringer med Generation Z som medskabere. Fremtidsfabrik peger på, at blikket på Generation Z bør nuanceres. Det er en generation med enorm spredning, hvilket også betyder store forskelle i, hvordan de succesfuldt engageres og involveres i projekter.


Fremtidsfabrik har stiftet netværket Talentfabrik, et netværk af kulturskabende unge med skabertrang og visionære ideer. Her er fokus på en gruppe af talentfulde unge, som rummer nøglen til at komme i dialog med og samskabe med Generation Z. To unge fra Talentfabrik er med og vil komme med hver deres erfaringer med co-creation, give deres blik på deres egen generation og fortælle om konkrete projekter de har lavet sammen med Fremtidsfabrik.


Tanja Hall, partner & konceptudvikler, Fremtidsfabrik // Jonas Rygaard, interaktionsdesigner, Fremtidsfabrik // Mathias Skaarup Schmidt, Talentfabrik // Dalin Waldo, Talentfabrik


Med co-creation som præmis – en casestudy

Ungdomsredaktionen (arbejdstitel) er et webmagasin under udvikling, der vil formidle kvalitetsindhold af kunstnerisk og kulturel karakter fra unge til unge. Redaktionen består af unge filminstruktører, poetry-slammere, politisk interesserede, musikere, kunstnere, digtere, grafikere, forfattere og dansere.


Magasinet vil være et rum, hvor man omfavner og hylder ungdommen. Vi står midt i ungdommen og beskriver den, stiller spørgsmålstegn ved den og lever i den. I magasinet vil vi være ærlige og ufiltrerede, og vi vil dække den uperfekte virkelighed. Vi vil lave kortfilm, dokumentarfilm, fotoserier, GIFs, artikler, digte, collager, og vi har hele tiden mulighed for at vælge præcis den form for formidling, der bedst kan fortælle hver enkelt af vores historier. Og som det allervigtigste, vil magasinet skabe et fælleskab for unge landet over, hvor man kan mødes for at dele og inspirere hinanden. (Sara Mering, ungeredaktionschef).


Ungdomsredaktionen udvikles i et samarbejde med Hansen og Pedersen Film og Fjernsyn, og redaktionsmedlemmerne vil sammen med projektets projektchef, Mette-Ann Schepelern, fortælle om at være midt i udviklingsprocessen, og om hvordan de bruger co-creation som et rum for kommunikation, udveksling og fællesskab.

Ungdomsredaktionens redaktionsmedlemmer: Sara Mering, Mille Holkenfeldt Behrendt, Kasper Emil Bjernø, Nadezhda Klimenko, Marie Mathilde Stasig og Sofie Diemer // Mette-Ann Schepelern, projektchef // Malene Flindt Pedersen, producer, Hansen og Pedersen Film og Fjernsyn


VICE – samspil mellem indhold, formater og målgruppe

VICE har gennem de sidste to årtier udviklet sig til at være en af de mest markante, internationale medievirksomheder for unge – med indhold, der går på tværs af medier og platforme.


VICE Danmarks Head of Content, Benjamin Kürstein, vil fortælle om VICE’s redaktionelle linje, hvordan de arbejder med indhold og formater, og deres erfaringer med, hvad der fungerer godt for deres målgruppe – og hvad der ikke gør.

Benjamin Kürstein, Head of Content, VICE Danmark


Nordisk fokus – hvordan public service giver mening for de nye generationer

Vi vender blikket mod vores nordiske naboer med eksempler på, hvordan public service og unge kan gå hånd i hånd.
NRK: SKAM

Den norske netserie SKAM er helt specifikt målrettet 16-årige piger, og bag den ligger et omfattende researcharbejde og nytænkning på både indholds-, lancerings- og distributionsfronten. Serien har taget hele Norge med storm og er blevet en kæmpe seersucces med ca. 500.000 seere pr. afsnit på NRK’s website. Vi viser klip fra SKAM og får en live- anmeldelse af serien fra nogle af seminarets unge deltagere.


SKAM’s to sæsoner kan ses her 


SVT:  Projekt Z – research vs. mavefornemmelser

Lige nu dykker SVT ned i Generation Z med et specifikt formål: Hvordan kan Public Service give mening for de 12-16- årige? SVT deler ud af deres erfaringer og fortæller om deres arbejdsmetode i projektet: Ved at dele deres research og udviklingstanker med målgruppen, mens de arbejder, inddrager og engagerer SVT de unge tidligt og gør dem til medskabere af projektet.
Maria Karlsson Thörnqvist, programudviklingsansvarlig, SVT // Anna Bylund, producent, SVT