Kønsbalance

Filminstituttets indsats for større mangfoldighed sker i tæt samarbejde med filmbranchen. 

Indsatsen for bedre kønsbalance i dansk film, der blev igangsat i 2016, har fokus på at dokumentere og dele viden, bevidstgøre og medvirke til at ændre praksis og ubevidste handlemønstre. 

I 2016 blev nedsat 3 aktionsgrupper som er kommet med anbefalinger til hvordan vi sikrer kønsbalance i dansk film fremadrettet (se kolonnen til højre).

I 2017 udgav Filminstituttet en målsætning for arbejdet og i forlængelse heraf blev nedsat et Dialogforum med repræsentanter fra ledelserne i filmbranchens organisationer, uddannelser og tv-stationer. Dialogforum har siden igangsat en række initiativer; bl.a. en undersøgelse af filminstruktørers vej fra uddannelse til debut, en række initiativer med fokus på publikums opleverser, herunder Manusfestet og sidste skud på stammen er en ’selvangivelse’ for producenter der søger støtte via Filminstituttet.

Udvikling i kønsbalancen i dansk film

DFI udgav juni 2016 ’Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film’. Rapporten er siden fulgt op af nye data. Senest med 'Køn i dansk film' i 2022.