Bliv klogere på europæisk koproduktion af spil

Danske spiludviklere har nu mulighed for at deltage i initiativet ”European Games Co-production Market”, der arrangeres af tyske SpilFabrique. Initiativet består af flere dele: et mentorforløb, match making events mellem europæiske udviklere og en pitch event i Strasbourg i efteråret.

Spilordningen på Filminstituttet har sat et arbejde i gang for at udvide mulighederne for europæisk koproduktion inden for spilområdet. Denne arbejds- og finansieringsform ses ofte inden for filmområdet, men er langt mindre udbredt når det gælder spil. Som et første initiativ har Spilordningen åbnet mulighed for at danske selskaber kan deltage i det europæiske forløb.
 
I første omgang inviteres der til online informations- og spørgemøde om initiativet, hvor SpielFabrique præsenterer og hvor Spilordningens redaktør kan svare på supplerende spørgsmål om dansk deltagelse.
 
Onlinemødet er den 29. Marts 2022 klokken 14:30-15:30.
Tilmelding til arrangementet, der også indeholder yderligere info, sker gennem dette link:

Tilmeld dig arrangementet

(Der er mulighed for at vælge andre tidspunkter i rækken af informationsmøder, men det er kun den 29. marts, at den danske spilordning deltager). 
 
Hvis man efterfølgende ønsker at deltage i forløbet, er der ansøgningsfrist den 4. april. Deltagelse i forløbet er gratis, men der er et meget begrænset antal pladser.