Filminstituttets nye 'Vidste du'-analyse sætter fokus på det yngste publikum i alderen 7-14 år.
Ikke overraskende er hovedkonklusionen, at børn på tværs af alder, køn og platforme i den grad er storforbrugere af film og serier. Biografoplevelsen er stadig en populær og prioriteret aktivitet hos børnene, som står for hver fjerde solgte biografbillet i Danmark.
Streamingtjenesterne er dog uden sammenligning den mest benyttede tilgang til film og serier, hvor markedet bugner af indhold. Hele 64 % af børnene ser film eller serier ugentligt, og konkurrencen om deres opmærksomhed og tid, er massiv.
Med 10 centrale indsigter kommer vi lidt tættere på, hvordan børn agerer som publikum i et marked med uanede valgmuligheder. Et marked, hvor de både ser indhold, som er skræddersyet til dem, og indhold, som slet ikke er tiltænkt dem i udgangspunktet. Hvad siger det om det yngste publikum?
Undersøgelsen handler specifikt om børnenes forbrug af danske og udenlandske film og serier, især deres hjemmeforbrug. Der er spurgt ind til brugen af 60 specifikke film og 60 serier, ligesom vi har undersøgt deres adfærd, motivation og præferencer.
10 CENTRALE INDSIGTER
# 1 Børn udfordrer bevidst deres egne grænser, når de vælger film og serier
Netflix-serien 'Squid Game' er set af 23 % af de 10-14-årige, mens 'Kastanjemanden' er set af hele 11 % i samme aldersgruppe. Knap 2 ud af 3 børn blandt de 7-14-årige har set en film eller en serie, som de synes var for skræmmende. Og over halvdelen har selv aktivt opsøgt film eller serier, der ikke var beregnet til deres alder. Blandt de 7-9-årige er det hele 66 %, der har set indhold, som de synes var for skræmmende. Og i den yngste del blandt de 7-9-årige er det i gennemsnit 40 %, der aktivt har valgt at se noget, der ikke var for dem. Fra 11 år sker der en eksplosiv stigning frem mod 14 år, hvor hele 70 % selv har opsøgt indhold, som de vidste ikke var for dem.
Tendensen er, at pigerne er mere grænsesøgende end drengene, hvilket også ses, når det handler om at overtræde en form for pinlighedsgrænse. Knap 40 % af de 10-14-årige piger har set en film eller en serie, der gjorde dem pinligt berørte, fordi de så den sammen med andre.
# 2 Film ses sammen, serier ses alene
Selvom man generelt taler om mere og mere individualiserede forbrugsmønstre, fortæller 83 % af børnene, at når de ser film derhjemme, så er det oftest sammen med andre, og oftest i selskab med forældre eller søskende. Kun 17 % ser film alene. Tendensen er anderledes på seriefronten, hvor 37 % svarer, at de ser serier alene, og 4 % ser slet ikke serier. Hvert fjerde barn har prøvet at se en film eller serie online sammen med andre, men størstedelen har altså aldrig prøvet såkaldt digital samsening, hvor man ikke er fysisk i samme rum. Digital samsening er mere udbredt blandt piger end drenge.
Fælles for hjemmeforbruget af film og serier er, at alene-seningen stiger i takt med alderen. Jo ældre børnene er, jo mere ser de alene, og det er omkring de 11 år, at udviklingen tager fart. Fra 14 år ser en tredjedel oftest film alene derhjemme, mens over halvdelen af de 14-årige oftest ser serier alene. Der ses altså mere indhold alene efter 11 år, samtidig med at børnene her også i stigende grad vælger indhold, som de godt ved ikke er tilegnet deres aldersgruppe.
# 3 Halvdelen af børnene vælger aktivt, mens resten slår tid ihjel
Når de 9-14-årige ser film derhjemme, vælger 60 % en bestemt film, fordi de aktivt vil se lige netop den. En andel på 40 % ser mest film derhjemme som en form for tidsfordriv, hvor de altså har en lidt mere tilbagelænet udvælgelsesproces. Til sammenligning går over halvdelen af børnene målrettet efter en bestemt serie, mens næsten halvdelen ser serier for at slå tiden ihjel.
# 4 Familiefilm og animation er populære – selv hos de 10-14-årige
På førstepladsen ses børne- og familiefilmen, som dermed er den absolut mest populære genre på tværs af alder og køn. Selv hos de 10-14-årige har hele 42 % netop familiefilmen som deres favorit. Det er dog en pointe, at både animation og børne- og familiefilm ikke er selvstændige genrer, men kan rumme andre genrer. Et oplagt eksempel er 'Ternet Ninja 2', der er set af 308.000 danske børn, og som både er en familiefilm og en animationsfilm, mens den indeholder action, drama og komik.
Børnenes top-5 for foretrukne genrer er der ud over præget af flere genrer, som ofte associeres med amerikansk underholdning. Animation og komedier er nogle af de mest attraktive genrer på tværs af alder og køn. Drengene er overrepræsenteret i forhold til genrer, der er kendetegnet ved world building, fx action, superhelte og adventure, hvor der er et større indholdsunivers bag brandet, på flere platforme. Pigerne adskiller sig ved, at de i højere grad end drengene giver dramaer og romantiske komedier en chance.
# 5 Biografen er prioriteret, men flest streamer filmene
Alle danske børn på tværs af køn og alder ser film med en høj hyppighed. Over halvdelen ser film ugentligt, og sammenlagt ser hele 80 % film minimum et par gange om måneden. Størstedelen af børns film- og serieforbrug foregår på streaming, hvor 64 % ser indhold mindst et par gange om ugen, mens 24 % siger, at de streamer dagligt. Forbruget er konsekvent på tværs af alder, og pigerne ser generelt mere end drengene.
Biograffilmen har stadig en stærk plads hos børnepublikummet, hvilket bekræftes af, at 1 ud af 4 biografbilletter sælges til børn under 15 år. Spørger man ind til, hvad børnene selv ville prioritere, hvis de havde mere tid, ligger biografoplevelsen da også i top-3 lige efter 'gaming' og lige før 'se YouTube'. Det er især drengene, der sikrer gamingen førsteprioriteten.
# 6 Netflix dominerer
Børnenes mest anvendte streamingtjenester er Netflix, Disney+, DRTV, Viaplay, TV 2 Play og HBO Max. Inden for en periode på 30 dage har hele 64 % af børnene, ifølge dem selv, set en film eller en serie på Netflix. Dette er et godt stykke over Disney+, der efter blot få år på det danske marked lander på andenpladsen med 46 % af børnene, der har set indhold på netop denne tjeneste. Den tredje mest anvendte streamingplatform til film og serier er, ifølge børnene selv, DRTV.
# 7 Film åbner for flere samtaler end serier
Da film i højere grad end serier ses sammen med andre, er det måske ikke så overraskende, at børnene i højere grad taler med andre om filmene end om serierne. Undersøgelsen viser, at 67 % af børnene i alderen 9-14 år taler med andre om deres filmoplevelse, mens tallet på seriefronten ligger på 59 %.
Resultatet hænger formentlig også sammen med et mere individualiseret brug af serier, men det skal dog bemærkes, at over halvdelen svarer, at både film og serier sætter tanker i gang. Børnene fortæller også, at de i langt højere grad oplever film end serier i en skolekontekst. 10 % ser aldrig film i skolen, mens hele 49 % giver samme svar om serier.
# 8 Børn drives af indlevelse, humor og underholdning, når de skal vælge film
Når børn vælger at se en film derhjemme, har det stor betydning for dem, at de kan leve sig ind i en helt anden verden. Indlevelse vejer på den måde tungere end det umiddelbart genkendelige og identificerbare. Størstedelen af børnepublikummet drives af parametre som humor og underholdning, som i +15-målgruppen oftest defineres som spændende og/eller overraskende indhold.
Hos de 7-9-årige er humoren vigtigst, mens underholdning er førsteprioritet hos de 10-14-årige. Drengene er lidt mere komediedrevet end pigerne. Også velkendte genrer og anbefalinger fra venner har stor betydning, og især pigerne i aldersgruppen 10-14 år anser blåstemplingen fra veninderne som væsentlig.
# 9 Pigerne driver forbruget, og drengene prioriterer gaming
Det har længe været kendt, at især de unge drenge er svære at ramme, når det handler om dansk indhold. Derfor er det heller ikke overraskende, at drengenes forbrug adskiller sig fra pigernes på flere områder. Gaming er drengenes absolutte favoritaktivitet. 60 % af drengene ejer en form for spillekonsol, og til spørgsmålet om, hvad de ville vælge at bruge lidt ekstra tid på, svarer hele 39 % 'gaming'.
På alle andre områder er pigerne klare drivere, når det handler om at se film og serier, men også til at afprøve nye visningsformater såsom digital samsening eller til at skubbe til egne grænser og være fleksible over for sprog og genrer. Pigerne er også de største forbrugere af de sociale medier som Snapchat, TikTok, Instagram og Facebook, hvor drengene mere er til YouTube og Discord, der ikke afhænger så meget af social aktivitet.
De 7-9-årige drenge synes i overvejende grad, at dansk indhold er bedre end udenlandsk, men når de når 10-14-års alderen, er præferencen erstattet af udenlandsk indhold. Og selvom der ses den samme bevægelse hos pigerne, er skiftet langt mere markant hos drengene.
# 10 11 år er en definerende alder
Det er svært at være 11 år. Eller det er i hvert fald definerende for ens forbrug af og tilgang til film og serier. Gennem hele analysen ser vi, at børn tager et gevaldigt ryk omkring den alder. Verden åbner sig tilsyneladende, hvilket kan hænge sammen med læseevner og det faktum, at 88 % af de 11-årige ejer en smartphone.
Det er i hvert fald omkring de 11 år, at børnene for alvor begynder at have en udpræget præference for udenlandsk indhold. Her bliver de mere grænsesøgende i deres film- og serievalg, de begynder i langt højere grad at se film og serier alene, de åbner sig for indhold på andre sprog end engelsk, de sociale medier begynder at fylde, og forbruget bliver for alvor langt mere individualiseret.
Metode
Undersøgelsen er udført i april 2022 i samarbejde med analysebureauet YouGov og er baseret på mere end 1.200 repræsentative interviews med danske forældre og deres børn i alderen 7-14 år.
Der er udsendt invitationer via e-mail til forældre med børn i alderen 7-14 år, og undersøgelsen er opdelt med en kort forældredel, der efterfølges af spørgsmål til barnet, der besvares enten alene eller assisteret af forælderen, hvor dette er nødvendigt.
Film og serier er i undersøgelsen defineret med denne tekst: "Med film menes spillefilm med en varighed typisk på mere end en time (mindst 75 min). Med serier menes indhold med flere afsnit (episoder), som man kan se enten på tv, på streamingtjenester (fx Netflix, Viaplay, DRTV, TV 2 Play, Disney+) eller andre steder eller via sociale medier (fx Facebook og YouTube)." Man skal have set mindst 3 afsnit af en serie for at tælle med som en seer.
