Instruktør Katrine Brocks og producer Pernille Tornøe har arbejdet tæt sammen siden deres afgangsfilm fra Filmskolen i 2019. De havde udviklet deres fælles debutspillefilm 'Den store stilhed' sammen med manuskriptforfatter Marianne Lentz i to år, da de hørte om Filminstituttets pulje PublikumsFokus, og besluttede sig for at ansøge og indgå i et publikumsforløb over sommeren 2021 med Filminstituttet og antropologer fra Maple Cph. På det tidspunkt var de ved at have sidste udkast af manuskriptet klart.
"Vi trængte til at komme ud af vores lille boble og ville gerne teste, om vi kommunikerede visionen klart nok," fortæller Pernille Tornøe, der er medstifter af produktionsselskabet Monolit Film.
"Vi føler, at det er et stort privilegium at lave film, og vi vil gerne lave film, der ikke kun underholder, men som vil nogen noget. Så for os har det handlet om at identificere, hvem disse 'nogen' er – og blive skarpere på, hvad dette 'noget' er. Vi er bevidste om, at vores grund til at lave filmen ikke nødvendigvis er den samme som publikums grund til at se den. Derfor var vi interesseret i at få et perspektivskifte – og gerne på et tidspunkt, hvor vi kunne nå at få inspiration til udviklingen. Vi vil hellere vide nu, om vi er på linje med publikum i forhold til visionen, end når filmen kommer ud."
Skærpede sin pitch
'Den store stilhed' er støttet af Filminstituttets talentstøtteordning New Danish Screen og startede optagelser i september. Den er skrevet af manuskriptforfatter Marianne Lentz og Katrine Brocks, der også har arbejdet sammen på kortfilmen 'Uden at blinke' (2020). Filmen er et drama om Alma, der står over for at skulle aflægge sine evige løfter som katolsk nonne. Da hendes bror Erik opsøger hende på klosteret efter års adskillelse, ripper det op i en familiehemmelighed, som har splittet dem ad. Alma begynder at miste fodfæstet og tvivle på, om hun overhovedet er sin Guds kærlighed værdig.
Der er mange tematikker på spil i filmen, og for Katrine Brocks var et af formålene med publikumsresearch at blive skarpere på sin pitch.
"Filmen handler om søskendekærlighed, om tro og tvivl, tilgivelse og skyld, og om betinget og ubetinget kærlighed. Jeg oplevede, at det blev lidt uklart, når jeg skulle tale om filmen, fordi den berører mange store emner. Researchen var en god måde at stille skarpt på, hvad der er filmens emotionelle kerne, og hvad der gør filmen unik og samtidig universelt relaterbar. Helt specifikt foregår filmen i en religiøs arena, og vi var i tvivl om, hvorvidt vi skulle positionere den som et religiøst drama eller et familiedrama. Hvor skulle vi lægge vægten? Hvad er mest sandt i forhold til filmens kerne?" siger Katrine Brocks.
Pernille Tornøe supplerer: "Fordi vi arbejder med en arena, som mange mennesker ikke kender til, var vi også optagede af at finde frem til det emotionelle anker, der kan trække publikum ind i den arena. Man kan have en masse forestillinger om, hvad der er svært for publikum at forstå, og hvad der ville afskrække dem fra at se filmen. Men her kunne vi rent faktisk teste, hvilke informationer publikum skal have tidligt for at træde ind i universet og indleve sig følelsesmæssigt, så de ikke sidder og spekulerer over faktuelle ting."
"En af de største udfordringer ved at lave film er, hvornår du fortæller for lidt, og hvornår du fortæller for meget, så publikum hverken føler sig foran eller bag ved filmen. Det gav den her proces os en god mulighed for at teste," siger Katrine Brocks.
Som om publikum havde set filmen
Konkret har Katrine Brocks og Pernille Tornøe samarbejdet med Filminstituttet og det strategiske konsulentfirma Maple Cph om undersøgelsesdesign og om definitionen af publikumsresearchens hovedspørgsmål.
Maple Cph har derefter gennemført to timers dybdegående kvalitative interviews med 16 personer, der blev vurderet til at repræsentere filmens potentielle kernepublikum, fx ved at de går forholdsvist hyppigt i biografen og har én eller flere søskende. Informanterne har generøst delt deres oplevelser af filmens temaer, historie, karakterer og relevans på baggrund af en sides synopsis, en video, hvor Katrine Brocks fortæller om sin personlige indgang til filmen, den skitse, holdet skabte som del af udviklingsprocessen på New Danish Screen, to scener fra manuskriptet og tre positioneringstekster.
Katrine Brocks og Pernille Tornøe var overraskede over publikums evne til at forholde sig til materialet på trods af den sparsomme information.
"Det føltes, som om de havde været inde og se vores film. Selvfølgelig er der nogle nuancer, de ikke får med, fordi de ikke har læst hele manuskriptet, men jeg synes, de havde fået en ret god fornemmelse af vores projekt. Jeg blev især meget rørt over nogle af reaktionerne på mit personlige udgangspunkt for at lave filmen, som bunder i, at jeg er vokset op i et kristent hjem. Det var der mennesker, der kunne relatere sig til i deres eget liv på tværs af køn, alder og religiøs baggrund. At fortællingen tilsyneladende har en universel appel har faktisk givet mig håb om, at filmen kan ramme lidt bredere end det niche-arthouse-publikum, vi oprindeligt havde regnet med ville gå ind og se en lavbudgetdebutfilm," siger Katrine Brocks.
Mere end konflikt
Undersøgelsen viste, at det især var søskenderelationen, som publikum "hookede" på, og den indsigt har inspireret makkerparret til at vægte nogle af filmens elementer lidt anderledes i den videre kreative proces. Fx har de valgt at bruge mindre energi på nogle af de stunts og effekter, der udgør filmens overnaturlige lag, for til gengæld at give mere plads til at etablere relationen mellem Alma og Erik.
"Vi har haft mange professionelle læsere med indover i løbet af processen med at skrive manuskript, og dér har vi gennemgående fået kommentarer om at skærpe dramaet og få sat konflikten på spidsen. Men en af mine store aha-oplevelser fra indsigterne var, at filmen ikke behøvede at være så effektiv hele tiden," fortæller Katrine Brocks.
"Informanterne talte om, at det særlige ved søskendeforhold er, at de kan være både nogle af de mest konfliktfyldte og samtidig kærlige og intime relationer. Det har givet mig en opmærksomhed på ikke kun at belyse den konfliktfyldte side af søskendeforholdet, som dramaet er centreret omkring, men også give plads til ømhed, humor og varme, så publikum forstår, hvorfor de overhovedet skal heppe på de her karakterer. Jeg er blevet mere opmærksom på ikke at miste blikket for den emotionelle kerne, som forhåbentlig gør, at filmen kommer til at leve og betyde noget for andre mennesker."
Pernille Tornøe supplerer:
"På mange måder tænker vi, at de mennesker, der forhåbentlig vil vælge at gå ind og se vores film, også er de professionelle læsere. De reagerer mere intuitivt og umiddelbart og intellektualiserer ikke filmen på samme måde som folk, der sidder og læser en milliard manuskripter – eller os selv for den sags skyld."
En nænsom proces
Katrine Brocks og Pernille Tornøe understreger dog, at de langt fra har ladet sig diktere af indsigterne, men set dem som inspirerende feedback på linje med kommentarer fra konsulenter og andre medlæsere.
"En fordom mod initiativet kan være, at man bare skal rette ind efter, hvad publikum siger, for at sælge flere billetter. Det har aldrig været vores mål. Vi har ønsket at blive inspireret og at trykteste, om publikum opfatter vores vision på samme måde, som vi selv ser den. Ligesom med inputs fra andre involverede i processen tager man nogle pointer til sig, mens man andre gange ikke har lyst til at gå den vej. Alle ændringer skal filtreres gennem Katrine," siger Pernille Tornøe, og Katrine Brocks stemmer i:
"Jeg tror, man skal gå ind i arbejdet med en åbenhed og lydhørhed. Selvfølgelig er der nogle kommentarer, som vi ikke har taget med videre, hvis ikke det har været konstruktivt eller brugbart. Men Maple havde gjort et rigtigt godt stykke arbejde i forhold til at filtrere kommentarerne og koge dem ned til nogle indsigter, som var meget brugbare. Det har været en meget nænsom proces. Jeg tror ikke, de har skånet os, men de har gjort det overskueligt."
I det hele taget har Katrine Brocks og Pernille Tornøe følt sig i trygge hænder.
"Maple havde stor respekt for, at vi var i en udviklingsproces, som kan være sårbar. Det var ikke envejskommunikation, men en samtale, hvor vi også kunne komme af med vores tanker," siger Pernille Tornøe.
"Det har været ekstra sårbart, fordi vi er debutanter. Derfor tror jeg også, vi har fået indsigterne på det rigtige tidspunkt. Hvis vi ikke havde haft et solidt final draft af manuskriptet, tror jeg, at vi havde følt os på mere usikker grund, og så var vi måske blevet slået lidt ud af kurs," siger Katrine Brocks.
"Men vi har talt om, at det godt kunne være interessant at møde publikum tidligere i processen i den næste film, hvis det passer til projektet – fx hvis vi ville undersøge nogle temaer på et større plan," siger Pernille Tornøe.
Generalprøve før der er en film
Begge giver en klar anbefaling til at søge puljen og afprøve den proces, som følger med.
"Vi har været rigtigt glade for initiativet, og det har passet godt til vores arbejdsproces og ønske om at skabe dialog med publikum. Men hvorvidt det giver mening, kommer selvfølgelig an på, hvilken film og hvilket hold man står med," siger Pernille Tornøe.
"Arbejdet kræver tid og energi, og man skal have mulighed for at prioritere det på det tidspunkt i processen. Men da vi først havde skrevet ansøgningen og gjort os tanker om, hvad vi ville have ud af undersøgelsen, var det jo Maple, der gjorde arbejdet. Vi kunne bare tage imod, og det føltes meget som en gavebod. På den måde vil jeg virkelig anbefale det," siger Katrine Brocks.
"Det tidlige møde med publikum har føltes som en generalprøve, som har taget toppen af nervøsiteten over at debutere. Forløbet har hjulpet mig med at blive mere klar i mælet om, hvad vores film handler om. Jeg føler mig bedre klædt på til alle de samtaler, jeg skal have om filmen, både med vores hold og spillere og med vores distributør, Scanbox, som har været meget positive over, at vi har gjort os tanker over vores publikum så tidligt i processen."
"Vi tænker også over ikke kun at måle en succes på, hvor mange der ser filmen, men også hvem der ser den," siger Pernille Tornøe.
"Alle film er ikke til alle, og det skal de heller ikke være. Vi vil selvfølgelig gerne have mange til at gå ind og se filmen, men det er ligeså vigtigt, at den skaber værdi, refleksion og dialog. Det er selvfølgelig ikke gjort med det her forløb, men kræver et nyt stort stykke arbejde. Men fordi vi har fået bevidstheden om publikum allerede nu, kan vi begynde at tænke over og tale med vores distributør om, hvad der ville give mening for vores film i forhold til at facilitere en dialog. Og vi har rigtig meget lyst til at gå i gang med det arbejde."
