Instruktør Christina Rosendahl og filmens publicist Line Bilenberg taler her om kampagnens faser, der bl.a. har udspillet sig i Folketingets socialudvalg, på hovedscenen til Folkemødet og på en 3-ugers biograftourné:
"Filmbranchen må i langt højere grad samarbejde med andre sektorer, hvis den skal skabe forandring," siger Impact producer Mette Bjerregaard. Her fortæller hun sammen med filmens producer Jonas Frederiksen om de mange foreninger, fagforbund, virksomheder, kommuner mv., de har samarbejdet med, og om det undervisningsmateriale, der er produceret til filmen:
Udover hvad der nævnes i interviewet, er der også samarbejdet med Landsforeningen af Menighedsråd om at få filmen ud til landets kirker og lokale AA-grupper.
Der er samarbejdet med Kriminalforsorgen, Novavi, Projekt Menneske, Hjulsøgårdfonden og filmen er nu tilgængelig i landets åbne og lukkede fængsler.
Filmen skal bruges i sammenlagt 48 kommuner målrettet relevant fagpersonale, men også borgere med et alkoholproblem og pårørende. Der er samarbejdet direkte med kommunale rusmiddelcentre, men filmen når også kommunerne gennem samarbejde med relevante aktører; Projekt Brus, Barnets Blå Hus, Projekt Ballast og Novavi Ung Revers.
Samarbejdet med Faglige Seniorer skete i tæt samarbejde med Fri af Misbrug Familierådgivning og deres projekt Det Bedste.
Der arbejdes lige nu på at få distribueret filmen og undervisningsmateriale på Grønland. Mens undervisningsmaterialet allerede bliver oversat og distribueret i Norge.
Interviews: Freja Dam
Optagelser: Sune Bang
Klip: Jan Fredslund