Wolfwalkers

Tomm Moore, Ross Stewart, 2020

‘Wolfwalkers’ er en fantastisk fortælling med mageløse tegninger og imponerende musik. Med afsæt i irske folkeeventyr fortæller filmen historien om pigen Robyn, der en dag vågner i ulveform og bliver jaget ud af byen af sin far. Herefter indledes en farefuld færd for Robyn og den vilde ulvepige Mebh. ‘Wolfwalkers’ er en film fyldt med magi og mytologi, der også handler om at følge sit hjerte og give slip på trangen til at kontrollere det ukendte.

‘Wolfwalkers’ blev også kåret til vinder af BUSTERs børnepris i 2021 af BUSTERs børnejury. Birka Birgler på 15 år var medlem af BUSTER børnejury og sagde dengang:

“'Wolfwalkers' er en fed film, fordi handlingen og historien er unik. Tegnestilen er meget gennemført og gør filmen så flot! ‘Wolfwalkers’ er min yndlingsfilm blandt de syv film, vi så i børnejuryen. Jeg vil opfordre alle til at se den i biografen!“


Medvirkende: Honor Kneafsey, Eva Whittaker, Sean Bean, Simon McBurney, Nora Twomey (stemmer)
Instruktør: Tomm Moore, Ross Stewart
Irland, Luxembourg, Frankrig, 2020
DCP, 103 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Datoer

Film i serien – Familiebiffen

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>