Han spillede violin allerede, da han var 5. Som 8-årig fandt han en livslang kærlighed til guitaren. Inden han var 14, havde han finpudset sine færdigheder som gademusiker og samlet sit eget band. Og da han var 22 – to uger før udsendelsen af sit første album i august 1969 – lagde han Woodstock Festivalen fuldstændig ned. Carlos Santana med de mexicanske rødder er en levende legende og fortsætter ubønhørligt med at blande jazz, blues og rock med Mariachi-toner i en stil, der er indbegrebet af musikalsk spiritualitet. Kom tæt på ham i et festfyrværkeri af en film fuld af hjemmevideooptagelser, koncertklip, ikke før vist arkivmateriale og rundbordssamtaler med hans nærmeste familie.
Medvirkende: Carlos Santana
Instruktør: Rudy Valdez
USA, 2023
DCP 4K, 87 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Søndag 15. september
19:15
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.