Dr. Caligaris Kabinet

Robert Wiene, 1920

Oplev den ekspressionistiske filmbevægelses absolutte hovedværk – et virkelig udknaldet drama om en hypnotisør, der får en søvngænger til at begå mord for sig. Fortællingen om Dr. Caligari var den ekspressionistiske films gennembrud, og titlens doktor er på meget tidstypisk vis en dobbeltgængerfigur; på samme tid dæmonisk hypnotisør og anerkendt doktor. Han er også emblemet på tyrannen, der får andre til at udføre sine dekreter og dermed et billede på den skygge, som 1. verdenskrig kastede over Tyskland i efterkrigsårene – og måske et forvarsel om Hitlers komme? Filmen var ikke mindst skelsættende i sin brug af malet lys på de teatralske to-dimensionelle kulisser, og den dag i dag en af filmhistoriens bedste horrorfilm, der på samme tid emmer af tungsind og kreativt overskud.


Medvirkende: Werner Krauss, Conrad Veidt, Friedrich Feher, Lil Dagover
Original titel: Das Kabinett des Dr. Caligari
Instruktør: Robert Wiene
Tyskland, 1920
Blu-Ray, 73 min.
Engelske mellemtekster
Tilladt for børn over 15 år

Events med denne film

Køb billetter

Tirsdag 17. september
09:15

Billetter

Event: Filmuniversitetet - morgen: ‘Dr. Caligaris Kabinet’ m. introduktion

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>