Mad Max: Fury Road

George Miller, 2015

Mad Max er med egne ord en mand, der er reduceret til et eneste instinkt: Overlevelse! Tom Hardy indtager Mel Gibsons gamle rolle i den 70-årige instruktør George Millers hæsblæsende genoplivning af 70'er-actionfilmene om Mad Max. Han får selskab af en karseklippet Charlize Theron i rollen som den enarmede oprører Furiosa, der fører krig mod en ørkendiktator i et post-apokalyptisk Australien. Tempo og underholdningsværdi er i top, og filmen leverer et sandt sanseorgie af action med eksplosioner og vilde locations. Tror man, at det udelukker et bankende hjerte for miljøet, kan man huske på, at Miller også er manden bag de klimabevidste tegnefilm 'Happy Feet'.


Medvirkende: Tom Hardy, Charlize Theron, Nicholas Hoult, Josh Helman
Instruktør: George Miller
Australien, USA, 2015
DCP, 120 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Drømmefabrikken - Warner Bros. 100 år (del 2)

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>