Mami Wata

C.J. 'Fiery' Obasi, 2023

Mami Wata er en kvindelig hav-guddom, der har været dyrket i store dele af det afrikanske kontinent og i den afroamerikanske diaspora gennem århundreder - i nogle udgaver er hun en havfrue.

I denne helt afsindigt smukke sort/hvide film fra Nigeria, der bedst kan betegnes som en futuristisk fabel, der forener spiritualitet med generationsdrama, får hun atter liv.

I den matriarkalske landsby Iyi, hvor den vestafrikanske vandgud Mami Wata regerer via landsbylederen Mama Efe, er harmonien truet. Så to søstre må kæmpe for at sikre fortidens traditioner fra at styrte sammen – samtidig med at fremtiden presser sig på fra omverdenen.

Instruktøren C.J. 'Fiery' Obasi repræsenterer en ny bølge af nigerianske filmskabere med et formsprog milevidt fra Nollywoods lynproduktioner. Filmen er visuelt bjergtagende og vandt bl.a. World Cinema Cinematography Award på Sundance-festivalen og hele tre priser ved FESPACO-festivalen i 2023: African Critics Award, Cinematography Award og Set Design Award.

’Mami Wata’ er en enestående historie båret af mytologi, fantasi og folklore – og akkompagneret af et oceanisk lydbillede og et nærmest hypnotisk score.


Medvirkende: Evelyne Ily Juhen, Uzoamaka Aniunoh, Emeka Amakeze, Rita Edochie
Instruktør: C.J. 'Fiery' Obasi
Nigeria, Frankrig, Storbritannien, 2023
Kendes ikke, 107 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Køb billetter

Onsdag 14. august
21:00

Billetter

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>