Da Theodor vil tage sin morgenmad, ser han en fristende Nutellamad på køkkenbordet. Han kan ikke dy sig og spiser den. Oldefar kommer ud i køkkenet og opdager, at hans Nutellamad er væk. Theodor lyver og siger, at det var en ulv, som tog den. Men det synes Oldefar lyder som lidt af en røverhistorie! Oldefar fortæller, at hans legekammerat Tykke også altid var meget lækkersulten – ligesom Theodor – og engang bagte de et helt læs vafler, selvom de ikke måtte, fordi de var så lækkersultne. Theodor og Oldefar bager deres egne vafler; men midt under vaffelbagningen kommer der nogen. Og det er rent faktisk en ulv!
Instruktør: Tone Mygind Rostbøll
Danmark, 2015
DCP, 10 min.
Dansk tale
Tilladt for alle