Plan 75

Hvad ville der ske, hvis alle ældre fik en check for til gengæld at aflaste samfundet? Frivillig død for en anselig sum penge at kunne give videre til børn eller børnebørn?

Dette etiske spørgsmål danner afsæt for ’Plan 75’, og filmen giver selv et flerstemmigt svar ved at skildre både ældre, pårørende og de statsansatte, der skal vejlede og varetage opgaver. Den psykologiske realisme har forrang over dystopisk sensationalisme, og resultatet er ret unikt: En slags sociologisk arthouse-gyser!

”Det geniale ved filmen er, at Hayakawa er i stand til at få selve tanken om at udslette en generation til at fremstå normal på blot et kvarters tid. Det er i sig selv rystende,” som en anmelder har formuleret det.

I en verden, hvor ordet ’ældrebyrde’ faktisk eksisterer, og hvor prioritering af samfundsressourcer konstant er på dagsordenen, er filmens præmis måske slet ikke så urealistisk endda. I filmen er statens forsøg med dødshjælp til alle interesserede over 75 år er blevet en gigantsucces, der endda har skabt nye vækstindustrier: Afskeds-omsorg, logistik og administration. Det overvejes allerede lave en ’Plan 65’ på baggrund af succesen.

Men nok så vigtigt: ’Plan 75’ gør tankespillet nærværende ved ikke at placere det i en sci-fi-verden af glas og stål, men i slidte kontorlandskaber med sloganplakater og hverdagsskæbner.

Hiromu er en ung bureaukrat i ’Plan 75’, men møder i embeds medfør sin farbror. Det bringer stærke minder om faren, selv om de begge har brændt broerne til ham. Den unge kvinde Yoko er telefontrøster for dem, der vælger at dø, men bliver lidt for god ven med den ældre dame (spillet af stjernen Chieko Baisho). Vi møder også den filippinske gæstearbejder Maria, der bliver oprydder af ejendele fra de døde.

Chie Hayakawa bringer med sin fornemmelse for menneskepsyken og med sin nedtonede samfundskritik mindelser om den nyligt Cinemateket-aktuelle Hirokazu Kore-eda – med ekkoer af både ’Mellem liv og død’, ’Distance’ og instruktørens mange generationsportrætter.

”Min første motivation for at lave denne film var vrede mod det japanske samfund, som bliver mere og mere intolerant over for socialt udsatte mennesker,” siger instruktøren.

Medvirkende: Chieko Baisho, Hayato Isomura, Stefanie Arianne, Taka Takao
Instruktør: Chie Hayakawa
Japan, Frankrig, Filippinerne, Qatar, 2022
DCP, 113 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år