Drengen Sosuke bliver ven med en sjov guldfisk, han kalder Ponyo. Ponyos største ønske er at leve blandt menneskene med den dreng, hun holder af. Havets kræfter gør alt for at holde hende tilbage i vandet.
Ponyos stædighed ender med at sætte en ældgammel forbandelse fri.
H.C. Andersens berømte havfrue-eventyr møder i Miyzakis særlige streg katastrofefilmen – i form af urhavet fra før menneskets tid. Miyazakis film trækker veksler på den danske eventyrforfatter og er kendetegnet ved samme blanding af voksen sørgmodighed og barnlig poesi. En verden, hvor alt kan transformeres.
Med dansk tale og anbefales fra 6 år.
Medvirkende: Stemmer af: Klara Kraft, Jacob Garde, Cecilie Stenspil, Søren Vejby, Sofie Gråbøl, Susse Wold, Lisbet Dahl, Lily Weiding, Ghita Nørby, Lars Simonsen
Original titel: Gake no ue no Ponyo
Instruktør: Hayao Miyazaki
Japan, 2008
Digital DCP, 103 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år