Cinematekets program i november og december

Cinemateket byder velkommen til et november-december-program fuld af filmgaver: Farverige perler af Spike Lee. Ida Lupino – enlig kvindelig Hollywood-instruktør fra 1950’erne, alle burde kende! Troubles Cinema – film og foredrag om Nordirland i krig og fred 1968-2018. En stribe skønne premierefilm og masser af julehyggelige børne- og familiefilm. Samt mere end 100 andre serier og events.

Serier og festivaler

Spike Lee – farveprismer
Vi stiller skarpt på den farvestrålende afroamerikanske instruktørs ligeså farvestrålende film over to måneder. ’Do the Right Thing’, ’Jungle Fever’, ’Inside Man’ og en stribe flere. Det hele i anledning af Lees hit med ’BlacKkKlansman’, som netop har haft dansk premiere. 
Spike Lee – farveprismer (6 film) 5. november-30. december.

Ida Lupino – kvindeikonet, alle burde kende
Ida Lupino tog som enlig kvindelig instruktør i 1950’ernes Hollywood fat på sexisme, stigmatisering af enlige mødre, forældrepres, fysiske handicap, bigami og voldtægt. Midt i McCarthy-æraen, hvor man sjældent blev belønnet for at bryde med normerne. Oplev et udvalg af hendes film i november-december og kom til talk med filmkritiker Nanna Frank Rasmussen og kulturformidler Anne Esther Boukris (WIFT Danmark). 
Ida Lupino – kvindeikonet, alle burde kende (6 film og events) 6. november-30. december.

Troubles Cinema – Nordirland i krig og fred 1968-2018
I år er det 20 år siden, at en fredsaftale formelt set satte punktum for konflikten i Nordirland – og 50 år siden konflikten brød ud. Serien ’Troubles Cinema’ ser på konflikten i dens mange dimensioner. Center for Irske Studier og Den Irske Ambassade inviterer fra den 6. november til en række foredrag og film om tiden før, under og efter fredsaftalen.
Troubles Cinema – Nordirland i krig og fred 1968-2018 (7 film og events) 6. november-22. december.

Flere serier og festivaler
Læs om alle 22 serier og festivaler i Cinemateket i november-december.

Events

Film og litteratur –  ’At leve’ med introduktion
Zhang Yimous episke mesterværk ’At leve’ er en gribende beretning om Kinas historie fra 1940'erne til 1970'erne. Vi følger en ganske almindelig kinesisk familie, hvis hverdag gang på gang bliver knust af de skiftende politiske strømninger. Professor emeritus i Kinastudier Anne Wedell-Wedellsborg fortæller inden filmen om romanen ’At leve’.
Film og litteratur –  'At leve' med introduktion mandag den 5. november kl. 18.45.

’Carl Th. Dreyer - min metier’ / Torben Skjødt Jensen 60 år
Mød både fødselaren Torben Skjødt Jensen og filmlektor og Carl Th. Dreyer-kender Peter Schepelern, når de sammen introducerer repremieren på Skjødt Jensens dokumentar om den danske mesterinstruktør. Inden visningen er der vin og forfriskninger i Asta Bar.
’Carl Th. Dreyer - min metier’ / Torben Skjødt Jensen 60 år torsdag den 8. november kl. 16.30. (Ekstravisning samme aften kl. 21.45).

Inspired by Movies - filmkoncert og reception
10 filmscener er omsat til 10 jazzede og legesyge tracks på The Counterfictionals nye album. Frontmand Kristoffer Rosing-Schou nævner James Joyces ’Ulysses’ som en konceptuel inspirationskilde: Referencerammen skal spille med, ikke to tolkninger vil være ens – og så går det elles fra ’Mulholland Drive’ over ’Punch-Drunk Love’ til ’En by i provinsen’, når ensemblet spiller hele herligheden live. Med efterfølgende reception.
Inspired by Movies - filmkoncert og reception tirsdag den 13. november kl. 19.45.

Flere events
Læs mere om de 90 forskellige særarrangementer i Cinemateket i november-december.

Månedens Film og Månedens Dokumentar

Månedens Dokumentar i november: ’Le grand bal’
’Le grand bal’ tager dig med ind i favntagene og kæderne på verdens største festival for traditionelle folkedansetyper. En humørspreder af de sjældne!
’Le grand bal’ 8.-13. november.

Månedens Film i november: ’The Wild Boys’
vanvittige og visuelt overdådige ’The Wild Boys’ af eneren Bertrand Mandico er en radikal, orgastisk og flamboyant overgangsrite og moderne krops- og kønsdiskussion med William S. Burroughs, Jean Cocteau, William Golding og Jules Verne ved roret.
’The Wild Boys’ 15.-24. november.
 
Månedens Dokumentar i december: ’Ex Libris - The New York Public Library’
Dokumentarlegenden Frederick Wisemans close-up på institutionen The New York Public Library er en øjenåbnende påmindelse om, hvor værdifulde biblioteker er overalt i verden.
’Ex Libris - The New York Public Library’ 6.-9. december + 27.-28. december.

Månedens Film i december: ’The Rider’
i samarbejde med CPH PIX blænder vi op for det rørende og flotte drama ’The Rider’, om rodeorytteren Brady. Barsk virkelighed og westernmytologi smelter forbilledligt sammen, og de store prærielandskaber i South Dakota er en vigtig medspiller.
’The Rider’ 13.-23. december.

Børne- og familiefilm

Hollywood i julehumør – i biografen på bedstemor og bedstefars tid
Tag hele familien i hånden og oplev fem klassiske amerikanske julefilm fra bedstemor og bedstefars barndom – og en enkelt fra far og mors: ’White Christmas’ (1954), ’Tror De på julemanden?’ (1947), ’Det er herligt at leve’ (1946), ’Mød mig i St. Louis’ (1944) og ’Alene hjemme’ (1990). ’Mød mig i St. Louis’ vises med live voice-over-fortæller Lars Thiesgaard lørdag den 1. december.
Hollywood i julehumør (5 film og events) 3. november-30. december.

Børnebiffen - for de mindste
Børnebiffen viser kvalitetsfilm for de 3-7-årige filmelskere. I november-december byder programmet på ’Safari Europa’, klassikeren ’Cirkeline - højt fra træets grønne top’ og meget, meget mere.
Børnebiffen – for de mindste hver onsdag til fredag kl. 10.00 og 11.00 samt lørdag og søndag kl. 11.15 og 12.30.

Læs mere om Cinemateket i november-december på cinemateket.dk

Tid: November-december 2018
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: cinemateket.dk og tlf. 3374 3412.