Deutsch-kino

Foto: Constantin Film Verleih
Cinemateket byder alle tyskklasser velkomne, når vi til efteråret viser to stærke og vedkommende tyske film i samarbejde med Goethe-institut Dänemark. Læs mere om filmene nedenfor.

Sonne und Beton 

David Wnendt, Tyskland 2023, 119 min., tysk med tyske undertekster

Filmen 'Sonne Und beton' er inspireret af Felix Lobrechts roman af samme navn og skildrer livet i en socialt belastet forstad i Berlin. Igennem en rå og ærlig portrættering, får publikum et indblik i en gruppe unges liv og udfordringer da vi følger hovedpersonen, Lukas og vennerne Gino og Julius hen over en sommer. Parkerne stinker af hundelort, der er glasskår overalt og pushere i hjørnerne. Spændingerne går højt i sommervarmen, da drengene bliver fanget mellem to rivaliserende pushere, som banker Lukas og kræver 500 euro fra ham i beskyttelsespenge. Hvordan skal han nogensinde skaffe dem? 

Hans nye klassekammerat Sanchez har en idé: De skal bare bryde ind på skolen, tage de nye computere fra lageret og sælge dem. Så slipper de for alle deres pengesorger. Planen lykkes. Næsten.

Sonne und beton er en film om en gruppe drenge der forsøger at navigere i livet i det barske bymiljø i Berlin, samtidig med at de skal håndtere deres personlige udfordringer. 

Filmens temaer:
Ungdom, venskab, socioøkonomisk miljø, ulighed, identitet , vold og kriminalitet 

Visningstidspunkter:

Mandag d. 7/10 – 2024 kl. 9.30 i Carl
Med tyske undertekster

Fredag d. 8/11- 2024 kl. 13.30 i Carl
Med tyske undertekster

Foto: Miracle Film Distribution

 
Das Lehrerzimmer 

İlker Çatak, Tyskland 2023, 98 min., tysk med engelske undertekster 

I dramaet ”Das Lehrerzimmer,” følger vi den unge, engagerede og idealistiske Carla Nowak i sin første lærerstilling. Da der pludselig begynder at opstå en række tyverier på skolen, breder der sig mistillid blandt både lærere og elever. Carla beslutter at tage sagen i egen hånd og beslutter sig at finde ud af, hvem der i virkeligheden står bag. Hun installerer skjult kamera på lærerværelset som en del af sin opklaring, men hendes forsøg på at afsløre sandheden får uforudsete konsekvenser og stiller hende overfor komplekse etiske dilemmaer. Filmen udforsker temaer som retfærdighed, etik og tillid samtidig med at den stiller spørgsmål til de moralske valg, man tager i bestræbelserne på at oprette orden og disciplin i skolesystemet. ”Das Lehrerzimmer” er en tankevækkende film, der opfordrer publikum til at reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert i jagten på retfærdighed og sandhed. 

Filmens temaer: 
Retfærdighed, etik, tillid/mistillid, moral, skolesystem, individ vs. Fællesskab 

Visningstidspunkter: 

Torsdag d. 24/10 – 2024 kl. 13.30 i Carl 
Med engelske undertekster

Mandag d. 9/12 – 2024 kl.10.00 i Carl 
Med engelske undertekster

 

Besøg Goethe-Institut Dänemark

Kunne I tænke jer at besøge Goethe-Institut Dänemark og høre mere om deres arbejde før eller efter filmen? Kontakt Goethe-Institut Dänemark, på info-kopenhagen@goethe.de eller 3336 6464.

Goethe-Institut ligger fem minutters gang fra Cinemateket. 
 

KONTAKT

For booking og mere information kontakt booking@dfi.dk

Praktiske oplysninger

Pris: 30 kr. pr. person

Tilmelding: Bestil billetter ved henvendelse til vores booking mail booking@dfi.dk. Ved billetbestilling bedes du oplyse navn, skole, film, dato, antal billetter, betalingsmetode samt dit telefonnummer.

Betaling: I skal betale billetterne samlet i Cinematekets billetskranke senest 30 min. før visningen. Det er ikke muligt at betale enkeltvis. Skal der fremsendes faktura bedes dette aftales ved bookingen og senest 3 dage inden visningen. Venligst send da pr. mail kontaktoplysninger for skolen samt CVR eller EAN nr. 

Spilletider: Hvis nedenstående spilletidspunkter ikke passer ind i jeres kalender undersøger vi gerne muligheden for alternative visninger. Kontakt eventkoordinator (sophiei@dfi.dk) og oplys film, dato, antal billetter, kontaktoplysninger samt skolens navn. Kontakt os hurtigst muligt for henvendelser vedr. alternative visninger, da dette forgår efter først til mølle princippet. Herefter beslutter vi, hvilke visninger vi gennemfører. 

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.

Hent undervisningsmateriale: 

Undervisningsmaterialet ligger tilgængeligt på filmcentralen.dk fra slut august/start september 2024. 

Visningen er udelukkende i følgeskab med en lærer, og denne lærer er ansvarlig for, at eleverne udviser god opførsel ved besøget i Cinemateket. 

For at sikre en god biografoplevelse for alle, skal vi bede jer forberede jeres elever på, at telefoner skal være slukkede under hele filmvisningen.

Hold dig orienteret

Send en mail til booking@dfi.dk og skriv "Ja tak til information" i emnefeltet, hvis du ønsker løbende information om 'Med sprogklassen i Cinemateket'. Angiv hvilket sprog, du underviser i, samt navnet på uddannelsesinstitutionen.